RECAB hædres af Acromag
Acromag giver RECAB pris for 'Outstanding Sales Achievements'
Acromag er en amerikansk producent af embeddede I/O-produkter - herunder bus-boards, mezzanine produkter, kablingstilbehør og software. Firmaet har netop hædret sin nordiske repræsentant, RECAB, med en pris for 'Outstanding Sales Achievements', hvilket skyldes en rekordstor vækst i salget af produkter fra Acromag’s Embedded Solution Group.
- Vi er naturligvis meget glade for a modtage prisen fra Acromag, siger Brian Ulskov Sørensen, der leder RECAB's danske aktiviteter.
- Hårdt arbejde og godt samarbejde ligger bag prisen. Vi vil fortsat arbejde med vores koncept COTS – Custom-Off-The-Shelf – som vi kan se gavner vores leverandører og ikke mindst vores kunder.
RECAB og Acromag underskrev en formel distributionsaftale i juni 2009 med fokus på merværdiskabende salg og distribution af Acromag’s embeddede produkter, såsom FPGA-baserede board level produkter, PMC’er og IP-moduler. Allerede efter to år er RECAB blandt de primære distributører på verdensplan, hvilket naturligvis understreges af den tildelte pris.