Rittal advarer om overophedning af it-udstyr

Rittal søsætter kampagne, som femhæver betydningen af at beskytte servere og andet værdifuldt it-udstyr.

En overophedet server kan sætte en hel virksomhed ud af spillet. Når ERP-systemet forsvinder, lagersystemet går i sort og kommunikationen med telefon og e-mails forsvinder, er krisen en kendsgerning. Det eneste spørgsmål er hvor længe den varer.

Nu slår Rittal et slag for den fysiske it-sikkerhed. I en kampagne til virksomheder
fremhæves betydningen af at beskytte servere og andet værdifuldt it-udstyr. Det handler om køling, om beskyttelse mod uautoriseret adgang, brandforebyggelse og om selv ødelæggende kaffekopper.

- Vi ser afskrækkende eksempler, hvor servere med værdifuld information er helt ubeskyttede. Det er tilstrækkeligt, at der er én, der snubler med en fuld kaffekop. Ofte står forskelligt it-udstyr tæt pakket i et lille lagerrum uden ventilation. Det er let at se risikoen for overophedning af elektronikken og også for brande, siger Håkan Persson, marketing manager på Rittal, som er verdens førende inden for kapslingsteknologi til beskyttelse af elektromekanik, elektronik og it-udstyr.

Verdens mindste datacenter

Rittal anviser fire måder til at oprette et datacenter, selv i den mindre virksomhed.
- Vores kompakte Basic Safe er det mindste datacenter i verden, med en højde på kun 15 højdeenheder. Det giver beskyttelse mod brandskader i 90 minutter samt mod røggassen, vand og indbrud. Desuden indgår der også køleaggregater i løsningerne, siger Håkan Persson.

For de lidt større behov har Rittal lanceret et datacenter opbygget i en container. Fordelen ved denne løsning er, at datacentret let kan løftes på plads, forbindes til el og datakommunikation, og så er datacentret i funktion. Da containeren opstilles udendørs, er det ikke nødvendigt med indvendige ombygninger af virksomhedens bygninger.

- Dette er blevet værdsat af blandt andet virksomheder, der har pladsproblemer eller som lejer deres lokaler.

Innovative løsninger

De to andre løsninger, Rittal fremhæver, er Rittals Cooled Rack, et køle-rack, som opstilles indendørs samt det innovative Modular Safe, der kan opbygges omkring eksisterende server- og netværksskabe, uden at udstyret skal tages ud af drift.
 www.rittal.dk.

14/8 2012