Sharp hos Nu Horizons/C-88
Sharp bliver Nu Horizons første større europæiske franchiseaftale indenfor opto-elektronik samt LED- og LCD- moduler
Nu Horizons Electronics har underskrevet distributionsaftale med Sharp Microelectronics Europe gældende for Storbritannien og Norden. Med aftalen styrkes samarbejdet mellem Nu Horizons og Sharp idet Nu Horizons allerede distribuerer Sharps elektroniske komponenter i Nordamerika.
Nu Horizons får ret til at distribuere Sharp Microelectronics' produkt portefolio indenfor optoelektronik, LED'er, laserdioder, CMOS image sensorer og RF-komponenter i Storbritannien og Norden, samt Sharps LCD-moduler i Norden. I Norden er aftalen indgået med Nu Horizons datterselskab C-88 AS.
- Denne nye aftale bygger på et allerede eksisterende og meget succesfuldt samarbejde mellem Nu Horizons og Sharp i Nordamerika, siger Rick Fullarton, Distribution Sales Manager Northern Europe hos Sharp Microelectronics Europe.
- Nu Horizons' kombination af teknisk support, salg og markedsføring, sideløbende med deres helt klare fokus på 'demand creation', gør dem til et perfekt match til Sharp Microelectronics Europe.
- Sharp er teknologi førende på globalt plan, og vi er stolte over at udvide vores produkt porte folio med LED, optoelektronik og display med dem som partner. Nu Horizons er globalt blandt de førende distributører hvad angår design-in-support og teknisk knowhow. Vores kunder over hele Storbritannien og i Norden vil få fordel af Sharps førende teknologi, kombineret med nye niveauer inden for teknisk support, siger Phil Gee, Nu Horizons' Vice President Sales EMEA.