Sony satser stor på 4K

Sony er blandt de få leverandører, som er aktive med produkter og løsninger, der adresserer hele videoprocesseringskæden, og firmaet benytter NAB 2014 udstillingen i Las Vegas til præsentere nye 4K løsninger.

På NAB 2014, der afholdes i Las Vegas. vil Sony bygge videre på firmaets vision kaldet 'Beyond Definition' ved at præsentere en lang række 4K-løsninger samt den seneste udvikling inden for IP-liveoptagelser til alle  former for TV- og radioproduktion fra optagelse til arkivering.

Real time IP-videoproduktion kræver effektive produktionsmiljøer, hvor IP-netværksteknologi og HD-SDI integreres. Den giver mulighed for video-, audio- og referencesignaler samt styring af data, der skal transmitteres mellem enheder via et enkelt netværkskabel. Det forenkler systemerne til liveoptagelser, idet der kun kræves en ottendedel eller færre kabler. Det reducerer installationsomkostningerne, pladskravene og mængden af kabler betydeligt.

Derudover kan flere video- og audiosignaler i høj opløsning - herunder HD og 4K - transmitteres synkront til flere punkter, mens kildevideoen kan aktiveres smidigt og uden støj. Resultatet er en markant effektivere videotransmission mellem holdene i marken og TV-/radiostationen.

Kravene til billedkvaliteten er stærkt stigende. Derfor præsenterer Sony en lang række innovative og videreudviklede 4K-produkter, -systemer og -løsninger til indholds-producenterne. Det er HD til 4K-migration og HD-produktion samt arbejdsgange med 4K-liveoptagelser ved hjælp af Sonys 4K-kamerasystemer.

To andre 4K-løsninger på udstillingen vil være 4K Multiview og 4K-blending. Den første er et 4K-præsentationssystemer, der viser fire gange så mange informationer som HD og giver mulighed for samtidig visning af informationer fra flere kilder i høj kvalitet, selv på store skærme. Det vil give brugerne en større fleksibilitet og større muligheder for inddragelse af publikum under live-præsentationer.

4K-skærmovergang bruger Sony 4K-projektorer til uden besvær at lave kantovergange og lagdele 4K-indhold med høj kontrast fra flere projektorer og skabe billedvisning i overstørrelse. Denne 4K-opløsning har en meget høj lysstyrke, farvenøjagtighed, ensartethed og kontrast, som gør kvaliteten ideel til en lang række anvendelsesområder.

Efter lanceringen ved sidste års NAB vil Ci, Sonys sky-medietjenester, der giver mulighed for indsamling og arkivering af indhold, også blive udstillet med en række forbedringer, herunder Team Workspace.

Sonys optiske diskarkiveringssystem vil også blive præsenteret og understrege virksomhedens evne til at tilbyde helhedsløsninger fra optagelse til arkivering.

Olivier Bovis, chef for AV Media, Sony Europe, forklarer:
- NAB 2014 handler om at accelerere Sonys fremdrift. Sidste år præsenterede vi mange forskellige, fremsynede løsninger under overskriften Beyond Definition. I år vil vi lave en fortsættelse af den historie og vise vores kunder den seneste udvikling inden for 4K-teknologier og IP-liveoptagelser, som alle er baseret på at levere ekstraordinære TV-oplevelser, uanset skærmens størrelse ller placering.
2/4 2014