Stor tysk interesse for R-18
R-18 oplever en stor interesse fra det tyske marked. Det Tekniske Universitet i München (TUM) vil på R-18 bl.a. præsentere en række projekter, som de deltager i. Der er desuden stor interesse for R-18 blandt tyske virksomheder og Invest in Bavaria.
Det er ikke kun i Danmark, at der er stor interesse for den nye robotmesse, R-18, som åbner dørene for første gang d. 11. - 13. september i år. Også i Tyskland er de optaget af robotmessen i Odense, hvilket betyder, at flere EU-projekter med støtte fra det anerkendte tyske universitet Det Tekniske Universitet i München (TUM), nu også er en del af R-18.Til R-18 vil der være en samlet stand, hvor de forskellige europæisk finansierede projekter vil blive præsenteret. Det er eksempelvis projekter som ESMERA, HORSE og TerriNet, som bidrager til at øge innovationen i robotindustrien i Europa ved at give små og mellemstore virksomheder og forskere finansiel støtte og vejledning.
- R-18 samler robotindustrien i et forum for innovation, inspiration og netværk. Vi ser på tværs af Europa efter potentielle partnere eller løsningsleverandører til vores europæiske projekter, så derfor giver det god mening for os at være en del af R-18, siger Dr. Adam Schmidt, forsker på TUM, og fortsætter:
- Vi ser Danmark og især Odense som stærke, når det kommer til robotindustrien. Danmark er konsekvent blandt de ledende lande, når vi ser på det europæiske Digital Transformation Scoreboard. Og jeg tror, at Danmark med sine fremtrædende universiteter, forskningsinstitutter, robotklynger og succesfulde robotvirksomheder har alle forudsætninger for at blive europæisk robotcentrum.
Desuden deltager repræsentanter fra Fraunhofer, Franka Emilka, Thomas Regout International, Magazino og DLR Institute of Robotics også på R-18.
Blandt de tyske virksomheder og institutioner er der også stor interesse for den nye robotmesse. Det betyder, at nogle sværvægterne fra den tyske robotindustri vil deltagelse med repræsentanter på messen.
Det er Fraunhofer, Franka Emilka, Thomas Regout International, Magazino og DLR Institute of Robotics.
Samtidig har den offentlige enhed, der promoverer forretningsmuligheder i Bayern, Invest in Bavaria, også udtrykt stor interesse for R-18, som de vil promovere overfor deres netværk af tyske virksomheder.
I forbindelse med den store interesse fra Tyskland har R-18 øget markedsføringen i Tyskland. Det sker ved et samarbejde med et tysk PR-bureau, som sørger for at sprede kendskabet til R-18 bl.a. ved de tyske handelskamre i Nordtyskland og relevante tyske fagmedier.
Forhåbningen er at tiltrække flere besøgende fra Tyskland til R-18 d. 11. - 13. september i Odense Congress Center.