Tre vigtige digitale trends i 2017

Cognizant, der er en førende udbyder af konsulentydelser samt tjenester inden for informationsteknologi og virksomhedsprocesser, belyser tre teknologiske og digitale trends, som det er værd at holde øje med i 2017.

Ifølge en ny analyse, der er gennemført at Cognizant, er der tre teknologiske og digitale trends, som virksomheder skal holde øje med i 2017: Marketing til baby boomers, returnering af varer i detailhandlen og potentialet i Virtual Reality og Augmented Reality.

Babyboomerne – generationen der er født mellem 1946 og 1964 – er en af de største generationer på verdensplan og er i flere vestlige lande historiens rigeste. McKinsey har estimeret, at denne generation alene i USA vil udgøre det største bidrag til den amerikanske vækst inden for forbrug af mad (92%), husholdningsartikler (73%) og tøj (56%)i 2018. Det giver derfor god mening for forhandlere at være mere opmærksom på babyboomers, og de skarpsindige har allerede øjnene på den anselige formue, som generationen har tilegnet sig gennem livet.

Vi kan allerede se tegn på, at babyboomers har indflydelse på blandt andet pensions- og forsikringsindustrien, eftersom disse industrier er særligt interesserede i denne generation i kraft af deres alder. Derfor er pensions- og forsikringsselskaber nødt til at tage højde for babyboomernes nye livsstilsbehov.

Sundhedsvæsnet står også umiddelbart til at få glæde af generationens åbne holdning til nye teknologier som telesundhed, mobil sundhed og wearables til overvågning. Denne digitalisering af sundhedsvæsnet bliver bredt anset for at kunne sænke omkostningerne for udbyderne, såvel som forbedre servicen for patienter. Dem, der kan imødekomme generationens nye behov kan potentielt skabe en markedsandel og være i stand til at ændre overskuddet af den værdi, de skaber.

Hemmeligheden ligger i at forstå, hvad denne generation leder efter og tilbyde features og opgraderinger, som henvender sig til denne målgruppe, uden at afskrække yngre købere.

Det kræver imidlertid en dybere forståelse for målgruppens oplevelser end de fleste virksomheder har, hvis der skal låses op for generations potentielle købekræft. Det kræver i særlig grad flere dataanalyser af babyboomer-generationen. Virksomhederne må lære at forstå hvor generationen står i dag, og hvad de stræber efter i morgen. Hvis virksomheder kan afkode generationens behov kan det hjælpe dem til en markedsandel og så kan 2017 pludselig blive et rigtig godt år.

Detailforhandlere må forberede sig på større antal retur-varer

Online detailhandel estimeres til at ramme $1.88 trillion verden over i år med Kina, Storbritannien og Norge i toppen. Tallet estimeres yderligere til at stige til $2.2 trillion i 2017. Det betyder øget salg for forhandlere, men det betyder også, at belastningen på websites, logistik, levering- og tilbageleveringsprocesser stiger.

Og efterspørgslen stammer ikke fra det land som virksomheden er placeret i. Internationale købere søger også efter varer på udenlandske sider og leder efter billigere varer end de kan finde på deres lokale markeder.

I Danmark er vi blevet til en 'køb og returner senere' nation, hvor mange mennesker planlægger at købe hvad de kan, når prisen er rigtig, for derefter at tilbagelevere uønskede varer eller ting, der alligevel ikke passer, på et senere tidspunkt. En sådan mængde af returneringer kan være et logistisk mareridt for forhandlere.

Der er dog dem, der er med på bølgen og medregner denne proces i planerne; ved at investere i returprocessen og gøre det til en del af den bredere forretningsmodel, kan det indgå som et led i at øge kundetilfredsheden. En gnidningsfri tilbagelevering vil udgøre en stor del af forhandleres succes i 2017 og fremefter.

Værdien af Virtual Reality og Augmented Reality

For mange hører Virtual Reality (VR) stadig til en verden af science fiction og gaming, men der er ved at ske et mærkbart skifte imod reelle muligheder for både forbrugere og virksomheder. Det er efterhånden en realitet efter verdens første VR operation blev udført på Royal London Hospital i 2016 og Oculus Rifts Head of Content tilbage i juli annoncerede, at de næste seks til tolv måneder vil bringe industriforandrende software til VR, der vil ændre den opfattelse vi har af det i dag.

VR er efterhånden en foretrukken applikation blandt mange industrier, både for skræddersyede oplevelser som live events og til at understøtte undervisning og læring. Det er ingen hemmelighed, at bevaring af viden er et hovedtema i enhver profession og erhverv. Folk husker 10% af den information de læser, 20% af hvad de hører, men 90% når de interagerer fysisk med et emne. VR kunne være løsningen på denne udfordring. Hvad folk læser og hører i klasseværelset kunne anvendes med det samme med VR og dermed fremskynde læringsprocessen.

Pokémon GOs pludselige popularitet tidligere på året viste potentialet for Augmented Reality (AR). Teknologien er dog meget mere end blot et spil. Kirurger bruger allerede AR i forbindelse med operationer til at vise en tredimensionel udregning af kroppens reaktion på operationen.

Det er dog endnu ikke det rette tidspunkt for mange industrier at satse hele deres brand på VR eller AR-investeringer. Ikke desto mindre bør virksomheder begynde at interessere sig for disse teknologier nu. Ellers risikerer de at gå glip af en vigtig læringsperiode i en stadig voksende digital, forskelligartet og konkurrenceorienteret verden.

Kort sagt bliver 2017 måske året, hvor VR og AR slår igennem i forskellige industrier og med forskellige formål. Det er ikke alle der er klar, men dem der er, kan se de enorme muligheder VR og AR kan tilbyde. Det er vitalt for virksomheder at holde øje med disse teknologier så de ikke går glip af mulighederne i den stadig voksende digitale, forskelligartede og konkurrenceorienterede verden.

For at sikre sig dette bør virksomheder samarbejde med eksperter og finde nye måder at forene strategi, design og teknologi problemfrit – enten ved at inkorporere dem ind i deres eksisterende virksomhedsstrategi eller skabe nye.

21/12 2016