Tysk distributør satser på Danmark
Anders Dethlefsen der har en fortid hos Teamtronic, har indgået samarbejdsaftale med den tyske distributør, Neumüller Elektronik, der ser store muligheder på det danske marked.
Neumüller Elektronik med afdelinger flere steder i Tyskland og Østrig, har netop indgået en eksklusiv samarbejdsaftale med Anders Dethlefsen og hans virksomhed, Business Connections Aps. Anders Dethlefsen er primært kendt fra firmaet Teamtronic, som han forlod i begyndelsen af 2009.Neumüller Elektronik er ikke ny på det danske og skandinaviske marked, men firmaet har indtil nu betjent kunderne fra afdelingen i Hamborg. Der er speciel fokus på LED-teknologier og produktsegmenter som optoelektronik, sensorik, fiberoptik, displays, strømforsyninger, passive komponenter, omskiftere, stikforbindelse/konnektorer, akustiske signalgivere med mere.
www.neumuller.dk