Dronebranchen samles i nyt forum

Dronebranchen samles i nyt forum

Mere end 100 deltagere fra hele droneøkosystemet var samlet på SDU, da Odense Robotics og DI Transport afholdt det første møde i DroneHorisont - et nyt forum, der skal skabe et fælles samlingspunkt for branchen.

Droneområdet er i hastig udvikling, og det bringer både nye muligheder og spørgsmål med sig på tværs af branchen. Netop derfor har Odense Robotics og DI Transport etableret DroneHorisont - et forum, hvor aktører kan mødes, dele viden og drøfte den fælles retning for området.

Allerede ved det første møde var der tydelig opbakning til initiativet. Eftermiddagen bød på en række oplæg, der satte gang i både spørgsmål og drøftelser blandt deltagerne.

- Vi er enormt glade for at se det store fremmøde til DroneHorisont, for det viser, hvor vigtigt det er, at vi får samlet alle de relevante aktører i ét rum. Udviklingen på droneområdet går stærkt, og netop derfor har vi brug for møder som dette, hvor perspektiver, erfaringer og idéer deles på tværs, siger Søren Elmer Kristensen, CEO i Odense Robotics.

Fokus på potentialer og udfordringer

Programmet gav deltagerne et bredt indblik i, hvordan droneområdet udvikler sig lige nu og inkluderede blandt andet nye analyser af barrierer og potentialer i dansk droneindustri, indblik i aktuelle og nye initiativer på området, indsigter i regulering på området samt praksisnære erfaringer fra både Forsvaret og journalistisk dronebrug.

Blandt oplægsholderne var bl.a. Accenture, Erhvervsministeriet, Trafikstyrelsen, Forsvarets Dronecenter og Fyens Stiftstidende, som tilsammen gav et bredt billede af udviklingen på droneområdet.

- Hos Forsvarets Dronecenter er vi glade for initiativer, der bringer os tættere på de miljøer, der driver udviklingen på droneområdet. DroneHorisont giver os mulighed for at være i direkte dialog med både industri, forskning og myndigheder, og det er vigtigt for vores arbejde, siger Jens Blomqvist, chef for Forsvarets Dronecenter.


15/12 2025
  • ROBOTBRAG 2026: Bliv robust med robotter

    ROBOTBRAG 2026: Bliv robust med robotter

    automation ›For tiende gang åbner Danmarks største robotarrangement dørene til fremtidens produktionsteknologi. I år med ekstra fokus på humanoide robotter, AI-drevne løsninger og de kompetencer, der skal til for at navigere i den nye virkelighed.
  • Hvilke typer af servicerobotter kommer til at dominere markedet?

    Hvilke typer af servicerobotter kommer til at dominere markedet?

    automation ›Markedet for servicerobotter vokser hurtig, hvilket er drevet af store fremskridt inden for robotteknologi og kunstig intelligens (AI). Servicerobotter vil kunne afhjælpe problemer med mangel på arbejdskraft på tværs af flere brancher (in english).
  • Ny 3D-printet løsning reducerer energiforbruget til køling i datacentre

    Ny 3D-printet løsning reducerer energiforbruget til køling i datacentre

    automation ›Teknologisk Institut og Heatflow udvikler energibesparende køleløsning til datacentre med 3D-print. På sigt kan den gøre overskudsvarmen anvendelig til fjernvarme.
  • Videnskløft bremser AI i danske produktionsmiljøer

    Videnskløft bremser AI i danske produktionsmiljøer

    automation ›Ny rapport fra Teknologisk Institut afdækker, at knap to ud af tre SMV-produktionsvirksomheder er afventende, når det gælder brugen af AI på fabriksgulvet.
  • Kamaramoduler finder nye anvendelsesområder

    Kamaramoduler finder nye anvendelsesområder

    sensorer ›Kameramoduler bruges i stort omfang i smartphones og lignende. I ny rapport belyser Yole Group, hvordan kameramoduler bevæger sig ind i nye hurtigt voksende applikationer (in english).
  • Åbne automationssystemer giver store økonomiske fordele

    Åbne automationssystemer giver store økonomiske fordele

    automation ›Lukkede industrisystemer koster hvert år mellemstore industrivirksomheder dyrt. Vejen frem er åben, softwaredefineret automation, hvor software adskilles fra hardware, fremhæver Schneider Electric.
  • Produktion af PLC controllere med Murata komponenter

    Produktion af PLC controllere med Murata komponenter

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›SPONSORERET ARTIKEL. Komponenterne fra japanske Murata kan honorere de højeste krav og standarder - herunder også i industri- og automotive applikationer. Det fulde program tilbydes gennem den polske distributør TME.
  • Slangerobot skal lytte sig frem i ukendt terræn

    Slangerobot skal lytte sig frem i ukendt terræn

    automation ›Professor Ahmad Rafsanjani har netop modtaget en ERC-bevilling på 15 mio. kr til et projekt, der skal lære bløde robotter at navigere ved hjælp af lyd, friktion og origami-teknik.