Nye softwareudviklere hos Prevas
Prevas udvider Aarhus-afdelingen med Sean Nyekjær og Jesper Jørgensen, der begge er softwareudviklere.
Prevas har ansat Diplomingeniør, Sean Nyekjær, som softwareudvikler i Aarhus. Sean Nyekjær er uddannet elektronikingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus med speciale i embedded softwareudvikling og Prevas har ansat Sean Nyekjær i en stilling som embedded softwareudvikler til kontoret i Aarhus.Han indgår som en del af Prevas’ Centre of Excellence team indenfor Industriel Linux, hvor han blandt andet vil arbejde med Linux BSP support for nye platforme samt support og vedligehold af eksisterende platforme.
Sean Nyekjærs tidligere erfaringer inkluderer bla. udvikling af en Android tablet på en i.MX51 platform samt diverse opgraderinger af bootloadere og linuxkerner på embeddede platforme. Han kommer til Prevas fra en lignende stilling hos Liab.
Prevas i Aarhus har for nyligt også ansat Jesper Jørgensen som softwareudvikler. Jesper Jørgensen er uddannet elektroniktekniker og merkonom i IT og har 15 års erfaring med embedded softwareudvikling. Hans tidligere projekter spænder vidt – lige fra embedded softwareudvikling i 8 bit mikroprocessor til SQL databaselogning på en Linux server.
Med sin stærke erfaring indenfor softwaredesign og implementering, vil Jesper Jørgensen fremover servicere Prevas’ mange kunder indenfor embedded software og har solid erfaring i både C, C++ og JAVA. Udover dette, supplerer han afdelingens kompetencer indenfor en række teknologier og kan med sine kompetencer indenfor både software og elektronikudvikling, være med til at designe og løse en bred vifte af opgaver. Jesper Jørgensen kommer til Prevas fra en lignende stilling hos Marimatech.