Aalborg Universitet køber kvantecomputer til fremtidens ingeniører
Aalborg Universitet bliver et af få europæiske ingeniøruniversiteter med en kvantecomputer. Studerende skal også arbejde med kvanteteknologi under uddannelsen. Målet er at uddanne ingeniører, der udvikler fremtidens kvanteteknologi og -computere.
Aalborg Universitet (AAU) køber en kvantecomputer, der skal leveres og bygges i løbet af 2027. Men den er ikke indkøbt for at konkurrere med de store medicinalfirmaer, tech-giganter og universiteter, der opfinder nye vacciner, træner kunstig intelligens eller forsker i kernefysik. AAU har en anden tilgang:
- Vi tænker ikke på kvantecomputeren som en fysiker eller matematiker. Men som en tekniker. Der er ikke mange ingeniørskoler i Europa, der har en kvantecomputer, for man tænker ikke på dem i ingeniørverdenen. Det skal vi ændre, siger Rafal Wisniewski, professor på Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet.
Kvantecomputeren er derfor først og fremmest indkøbt til undervisning.
- Danmarks kommende ingeniører skal have adgang til hardwaren allerede under uddannelsen. Vores studerende og forskere kommer til at få en bedre forståelse for teknologien, så vi kan føre kvanteteknologi fra laboratoriet og ud i virkeligheden, siger Rafal Wisniewski.
Fra undervisning til udvikling af komponenter
Kvantecomputeren leveres med to kvantebits, men bliver udvidet og får syv. Så der er langt op til de største maskiner fra eksempelvis Google og IBM, der har over 1.000 kvantebits.
Selvom det er en lille kvantecomputer, er den dog stadig så kraftig, at den kan bruges i forskningen.
- Almindelige computere er gode til små problemer, men når problemerne vokser, så løses de bedst af en kvantecomputer. Derfor skal kvantecomputeren også bruges i vores forskning indenfor områder som for eksempel energi, materialer og grøn omstilling, siger Rafal Wisniewski.
Det nye rumeventyr
Men kvantecomputeren skal først og fremmest give studerende og forskere en forståelse af teknikken. AAU skal som ingeniøruniversitet være med til at udvikle fremtidens kvantecomputere, så komponenterne eksempelvis bliver mindre og mere energieffektive.
Aalborg Universitet var det første danske universitet, hvor studerende i 2003 opsendte en nanosatellit. Det blev et startskud for den rumteknologiske forskning på AAU, hvor universitetet i dag er i den europæiske elite, og har nogle af Europas mest anerkendte forskere på rumteknologi.
Det blev også starten på den nordjyske rumindustri. Rundt om universitetet er der opstået en voksende klynge på cirka 40 rumteknologiske virksomheder, der har gjort Aalborg til hovedstad for dansk rumteknologi.
Rafal Wisniewski håber, at det samme vil ske med kvantecomputere.
- Dengang var der ingen, som havde forudset potentialet med satellitter. Det er en satsning, for lige nu er der mange forventninger til kvanteteknologien, men den er ikke for alvor kommet ud i verden, og vi er helt i begyndelsen af, hvor kvanteteknologien skal indfri sine løfter, siger Rafal Wisniewski.