STRONGIT etablerer udviklingsfaciliteter
STRONGIT udvider konsulentforretningen med nyetablerede udviklingsfaciliteter i Vejle.
STRONGIT, der siden sin opstart primært har tilbudt konsulentydelser indenfor embedded produktudvikling udvider nu forretningen med udviklingsfaciliteter i Vejle.
- Nu er det ikke kun STRONGIT, der tager ud til kunden og løser opgaver for og med kundens udviklingsteam. Nu kan kunden også komme til os med en specifikation, hvorefter vores dygtige ingeniører udvikler det, som kunden ønsker, forklarer Teknologichef, Hans Skytt Steffensen.
Det har længe været en del af STRONGIT's overordnede strategi, at firmaet - udover konsulentforretningen - også ville udvide konceptet med udviklingsfaciliteter til både SW og HW udvikling, så kunder dermed kan ligge hele eller delprojekter ud til STRONGIT.
- Vi oplever af mange danske virksomheder prøver at ligge udviklingsopgaver udenlands, primært af omkostningsmæssige årsager. Vi hører da om vellykkede projekter, men vi hører om rigtige mange knap så succesfulde projekter, hvor projektet bliver forsinket og også økonomisk dyrere end det oprindelige udgangspunkt, siger Hans Skytt Steffensen.
- Vi er af den overbevisning, at mange danske virksomhedes produktudvikling er yderst kompleks og består af meget domænespecifik viden opbygget gennem mange år. Udviklingsmetoden er agil, og der sker løbende ændringer i produktets specifikation, og meget af fremdriften i et udviklingsprojekt skyldes den daglige sparring de involverede imellem. Derfor kan det være vanskeligt at ligge et større udviklingsprojekt til udlandet, da afstanden, kulturen og dynamikken, den tætte dialog og løbende ændringer til specifikationer på ingen måde har de rette betingelser. Med vores udviklingsfaciliteter i Vejle, kan kunden ligge opgaven ud til os, og vi er ikke længere væk end Vejle, påpeger Peter Eberle, direktør i STRONGIT.
STRONGIT har valgt at etablere de nye udviklingfaciliteter tæt på den jyske motorvej (E45) ved Vejle Nord på adressen Karl Bjarnhofs Vej 13.
- Vi har nu de faciliteter og udstyr, som der skal til og kræves for at lave elektronikudvikling. Og vigtigst af alt har vi fået yderst kompetente SW og HW konsulenter ombord, siger Hans Skytt Steffensen.