Nyt modulært koncept til funktionstest

Nyt modulært koncept til funktionstest

Nyetablerede Testblox bringer med nyt modulært koncept målinger, switching, forsyning, kommunikation og I/O’er direkte ind i testfixturer til funktionstest.

Testblox AB hedder en nystartet T&M-virksomhed, der med afsæt i en modulær platform fokuserer på at reducere både størrelse, kompleksitet og pris af 'in-fixture' funktionstesten.

Der er fra starten næsten 40 kommercielle salgsklare (commercial-off-the-shelf, COTS) moduler til rådighed, der dækker måling, switching, forsyning, kommunikation og I/O-funktioner, og ideen er, at Testblox-modulerne  integreres direkte i testfixturet. 

Modulerne deler en kompakt formfaktor på størrelse med spillekort og deler interfaces og understøttet af et koordineret software workflow.

Med Testblox udgør fixturet testeren. Intet instrument-rack eller yderligere plads på arbejdsbordet er nødvendig. De isolerede moduler reducerer kabling og risici for stel-loops. De kortere signalveje mindsker modstand, støj og usikkerhed i konnekteringen, hvilket forbedrer signalintegriteten. 

Funktionstesten bliver samtidig let at replikere og vedligeholde, og de færre dele forenkler sammen med den modulære opbygning udskiftning, fejlsøgning og service.

Testblox AB er etableret af Pickering Interfaces, der er en britisk virksomhed, som designer og producerer modulære signal-switching og simuleringsværktøjer til brug i forbindelse med elektronisk test og verificering, samt Wireflow, der er en svensk udviklings- og produktionsvirksomhed af PCB-testløsninger. 

Testblox multileverandør-løsningen trækker således på erfaringerne fra tre specialiserede ingeniør-teams, der samlet bidrager til den fælles Testblox-platform: 

Testblox AB har udviklet backplanes, software og udvalgte I/O’er, Wireflow har leveret multifunktions-I/O’er og strømforsyninger, mens Pickering har leveret switching-løsninger og digitale multimetre. Alle Testblox-moduler er designet og fremstiller i Europe. 

- Testingeniører har i årevis haft et ønske om at bringe instrumentering ind i testfixturerne. Hidtil har der ikke eksisteret de rigtige værktøjer til at samle løsningerne i en fuldt funktionel platform, som kombinerer kompakt instrumentering, tæt integration, simpel mekanik og en uniform software. Testblox samler alle disse elementer, hvad der gør automatisk test i fixturet til en praktisk løsning for mange test-teams, siger Bo Ohrwall, CEO for Testblox AB.

- Wireflow har en enorm ekspertise i PCB-tests, hvor repetérbare resultater og pålidelig, langsigtet drift er afgørende. Vi har dannet Testblox sammen med Pickering for at kombinere vores ekspertise i testsystemer med Pickerings erfaringer inden for produktdesign og dermed levere en 'unified' platform til funktionstest i direkte i fixturerne, tilføjer Johan Sandquist, CEO for Wireflow.

Testblox-modulerne kan kobles direkte til blotlagte pins i testfixturet med brug af standard D-Sub konnektorer eller indsættes som slots i et kundespecifikt interface-board for direkte interfacing til DUT (Device Under Test) uden brug af testledninger. 

Modul-til-backplane isolation hjælper at minimere risici for stel-/jord-loops. Testingeniører kan afprøve, konfigurere, fejlsøge og monitere testsystemer via en USB-forbindelse med brug af Brygga, der er Testblox’ eget test-management miljø. Til brug i forbindelse med opbygning af automatiserede tests er der API’er tilgængelige til  Python, C# og NI LabVIEW.

Ved lanceringen er der som nævnt næsten 40 Testblox-moduler til rådighed inklusive et DMM, multiplexere, matrix-switches, relæer, DUT-kommunikation, multifunktions digitale og analoge I/O’er, en programmérbar strømforsyning samt backplanes. 

Det forventes, at antallet Testblox-moduler vil blive fordoblet inden for det næste år.

https://testblox.com/


20/10 2026
  • Rohde & Schwarz afholder power-seminarer

    Rohde & Schwarz afholder power-seminarer

    t-og-m ›Rohde & Schwarz afholder henholdsvis den 3. november (Aalborg) og 4. november (Sønderborg) heldagsseminarer, der fokuserer på forskellige testaspekter med relation til powerelektronik.
  • Produktionsoptimeret testsystem til MicroLED-enheder

    Produktionsoptimeret testsystem til MicroLED-enheder

    t-og-m ›Teradyne præsenterer Iris 100, der er et 'semiconductor-grade' testsystem til den næste generation af optiske interkonnekteringsystemer til bl.a. AI datacentre (in english).
  • Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    t-og-m ›Med sigte på systemintegratorer og leverandører af skræddersyede løsninger, tilbyder det tyske firma Aaronia nu en ny ekstrem robust tablet-platform (in english).
  • Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    t-og-m ›David Adgill Larsen er udnævnt til ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark A/S. Her afløser han Niels Frandsen, der har ledet firmaet i mere end 36 år.
  • EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    t-og-m ›Med fokus på præ-compliance EMC test afholder EKTOS på firmaets TRS-laboratorium i Struer den 3. september en ny TRS Open Lab session.
  • Ny generation af split core strømsensorer

    Ny generation af split core strømsensorer

    sensorer ›Til brug i pladsbegrænsede applikationer - som f.eks. i forbindelse med in-vehicle xEV testopgaver - lancerer Yokogawa ny generation af split core strømsensorer (in english).
  • FR3 testbed til 6G-forskning

    FR3 testbed til 6G-forskning

    t-og-m ›Korea Testing & Research Institute opbygger 6G-testbed omkring Anritsu' MT8000A, der understøtter FR3 frekvensområdet, som forventes brugt i fremtidige 6G-systemer (in english).
  • Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    t-og-m ›LANCOM Systems og Rohde & Schwarz Cybersecurity fusionerer og vil i fremtiden operere som Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (in english).