Branche, teknologi, komponentdistribution

 

AAU-professor får international pris for forskning i smart grid-kommunikation og 5GPetar Popovski. Foto: Lars Horn, Baghuset

AAU-professor får international pris for forskning i smart grid-kommunikation og 5G

Professor Petar Popovski har modtaget en international forskningspris for sit arbejde inden for 5G trådløs kommunikation til intelligente elsystemer, som bl.a. skal sikre bedre udnyttelse af verdens bæredygtige energiresurser.

IEEE, verdens største sammenslutning af tekniske professionelle, har tildelt AAU-professor Petar Popovski den såkaldte Technical Achievement Award for hans banebrydende bidrag til trådløse 5G-systemer og deres anvendelser i intelligente elsystemer (smart grids). Prisen blev overrakt på årets IEEE SmartGridComm 2019, der netop har fundet sted i Beijing.

Prisen er bl.a. en anerkendelse af Petar Popovskis store bidrag til forskningen inden for ultrapålidelig kommunikation med lav latenstid (URLLC), der er et område, som han har arbejdet med siden 2014. URLLC anvendes for eksempel i intelligente elsystemer, der skal sikre en bedre udnyttelse af vedvarende energikilder, i industrielle netværk, der er fundament til digital produktion i Industri 4.0, og inden for kritisk kommunikation til fx beredskab.

Peter Popovski glæder sig over den påskyndelse, hans forskerkolleger i IEEE viser ham med prisen.

- Prisen betyder meget for mig, fordi den kommer fra fagfælleskabet inden for smart grid-kommunikation og 5G. Kritik og anerkendelse fra kolleger i hele verden vejer altid tungest forskningsmæssigt. Jeg er særligt glad for opmærksomheden for mine tidlige bidrag inden for URLLC, som i vide kredse anses for at være den mest nyskabende bestanddel af 5G.

Peter Popovski står i spidsen for forskningssektionen Connectivity på AAU, som arbejder med forskellige aspekter af forbindelser med 5G og trådløse forbindelser, der kommer endnu længere ude i fremtiden, IoT, kommunikation i blockchain-baserede systemer, satellitkommunikation osv. Sektionen arbejder med førende universiteter over hele verden samt med en række virksomheder som f.eks. Bosch, Huawei, Keysight, Kamstrup, Ericsson.

28/10 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment