Danske virksomheder vil ikke slippe egne data

Selvom mange virksomheder bevæger sig mod en cloudbaseret it-infrastruktur, er der stadig lang vej til et 100 pct. cloud-baseret it-landskab viser en IDG-undersøgelse.

Selvom mange virksomheder bevæger sig mod en cloudbaseret it-infrastruktur, er der stadig lang vej til et 100 pct. cloud-baseret it-landskab. Det viser en ny IDG-undersøgelse blandt 625 europæiske it-beslutningstagere foretaget for datacenterudbyderen Interxion.

Undersøgelsen viser, at færre og færre virksomheder satser på ren intern drift af deres it-infrastruktur de kommende år, hvilket oftest indebærer brug af egne datacentre. I stedet stormer hybridløsninger frem og andelen vil vokse fra 45 til 80 pct. blandt europæiske virksomheder fra 2014 til 2016. Samtidig vil andelen af virksomheder med 100 pct. cloud-baseret it fortsat kun udgøre 5 pct.

- Rapporten viser en næsten fordobling af antallet af virksomheder med en hybrid it-løsning, hvor de fortsat driver egne platforme, men også flytter en del af deres it i skyen i enten private eller offentlige clouds, siger Peder Bank, Managing Director for Interxion i Norden.

Skiftet imod en større grad af cloud-computing understøttes af den trend, hvor virksomheder fravælger egne datacentre, og i stedet placerer dele eller al deres it hos eksterne datacentre, der kan tilbyde stordriftsfordele i form af direkte adgang til cloud-udbydere og mere effektiv it-drift.

- De kunder, der kommer ind i vores datacentre, har ofte en hybridløsning, hvor de ud over deres egne servere køber en cloud-platform til dele af deres systemer hos en lokal cloud-udbyder. Ved at placere deres udstyr i et eksternt datacenter får de netop bedre tilgængelighed og netværksforbindelser til at udnytte cloud-teknologien – det har man ikke samme forudsætninger for i et internt datacenter, siger Peder Bank.

Sikkerhed afgørende for hver anden virksomhed

Når mange af de europæiske virksomheder holder igen med at flytte it til skyen, skyldes det bekymringer om sikkerheden: over halvdelen af deltagerne (53 pct.) siger, at de holder deres data intern af hensyn til informationssikkerheden. Samtidig svarer 47 pct., at de er bekymrede over netværksperformance.

I undersøgelsen svarer 41 pct. af virksomhederne, at de omgår eller vil omgå internettet til fordel for andre løsninger, når de skal forbinde deres datacentre til skyen. 23 pct. peger på en direkte forbindelse til offentlige clouds som AWS Direct Connect eller Google Cloud Interconnect, mens de resterende 18 pct. vælger en WAN-(Wide Area Network)-tilgang.

- På trods af, at de direkte forbindelser til store offentlige clouds er en relativt ny ting i Europa, så er det på flere større virksomheders to-do-liste, når de skal flytte applikationer til skyen. De vælger den løsning for at opnå lav responstid og større stabilitet i deres it, end de kan få med en normal tilkobling via internettet. Men vi ser ingen tegn på, at alle applikationer er på vej ud på offentlige platforme – det vil fortsat i høj grad være lokale cloud-udbydere, systemintegratører eller managed service providers, der står tættest på de danske enterprise-virksomhederne, fremhæver Peder Bank.

Danske virksomheder er særligt glade for egne datacentre

Hvor halvdelen af de deltagende europæiske virksomheder i dag har adopteret en privat cloud-løsning, er det tilsvarende tal i Danmark kun 23. pct. Og hvor man i Europa i 2016 forventer, at hele 80 pct. af virksomhederne er overgået til en hybrid cloud-løsning er forventningen noget mindre i Danmark med 66 pct.

I undersøgelsen fremgår det også, at tre ud af ti (29 pct.) danske virksomheder forventer at fastholde deres data i egne datacentre, hvilket er dobbelt så mange som på europæisk plan, hvor andelen blot er på 15 pct.

Undersøgelsen er foretaget af IDG på vegne af Interxion blandt CIOs og andre IT- beslutningstagere fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Østrig, Schweiz, Irland, Holland, Belgien, Danmark og Sverige. Undersøgelsen fokuserer primært på større virksomheder med over 100 ansatte.

30/3 2015
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).