Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Danskerne kårer BroBizz som bedst til kundeoplevelser

Danskerne kårer BroBizz som bedst til kundeoplevelser

KPMG har spurgt 2.500 danskere om, hvilke brands der leverer den bedste kundeoplevelse. Danskerne har talt, og årets vinder er BroBizz. En målrettet indsats inden for den digitale kundeoplevelse har bl.a. været med til at føre BroBizz til tops.

En omfattende undersøgelse foretaget af revisions- og rådgivningshuset KPMG giver et indblik i, hvilke danske brands som er danskernes foretrukne. Med en score på 8,0 ud af 10,0 sætter BroBizz en helt ny standard for prioritering af kundeoplevelsen og bliver kundernes foretrukne brand i 2019.

BroBizz startede i 1998 som et betalingsmiddel udelukkende på Storebælt, men der er sket meget med den dengang store og hvide boks. I dag er BroBizz et vigtigt betalingsmiddel for mange danskere, når de skal betale for at passere broer, tage færgen, parkere eller få vasket bilen - både herhjemme og i udlandet.


- En del af vores succes hænger sammen med, at vi gennem årene har opbygget en tilfreds og loyal kundeskare, som gerne vil anbefale vores produkt til andre. Det er vi utrolig stolte over, og det hænger tæt sammen med vores mantra om, at kunden altid er i centrum hos os. Vi har i mange år gjort det både nemmere og billigere at komme rundt i landet og i Norden som bilist - og det kvitterer kunderne for, fortæller Kasper Ørtvig, CEO i BroBizz.

Gode digitale løsninger - gode kundeoplevelser

Fælles for de brands, som ligger i toppen af KPMGs liste, er, at de alle har forstået at udnytte de teknologiske muligheder til deres kunders bedste - også kaldet den digitale kundeoplevelse.

- Specielt inden for det seneste halvandet år har vi i BroBizz investeret massivt i ny teknologi og forbedrede digitale kundeløsninger. Undersøgelsen fra KMPG understreger vigtigheden af vores fokus og investering i de gode kundeoplevelser, siger Kasper Ørtvig.

Et eksempel på BroBizz øgede fokus på ny teknologi er den digitale betalingsløsning PayByPlate, hvor kunder kan betale med bilens nummerplade.

- Lanceringen i 2018 af PayByPlate, sammenholdt med lanceringen af vores app med over 100.000 aktive brugere, har betydet, at eksisterende og nye kunder let og hurtigt kan oprette sig, og allerede 20 min. efter oprettelsen betale med bilens nummerplade. Det har 350.000 kunder allerede fundet interessant siden lanceringen i 2018, forklarer Kasper Ørtvig.

Nye partnerskaber - nye muligheder

BroBizz' ambition er at være det naturlige valg for skandinaviske bilister på vej ud i Europa.

- For at nå vores ambition skal vi hele tiden indgå nye partnerskaber, så vi kan tilbyde vores kunder nye fordele. Vi holder os løbende opdateret på kundernes behov, og hvad der sker inden for vores egen og andre transportrelaterede brancher i både Danmark og udlandet. På den måde bliver vi klogere på, hvad det er for nogle tiltag, der kan tilføre værdi, fortæller Kasper Ørtvig.

Med over 1 mio. BroBizz-enheder i brug, 350.000 PayByPlate-kunder samt en placering som nummer 1 på dette års KPMG-liste er det tydeligt, at BroBizz er blevet et anerkendt brand hos danskerne.
2/9 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight