Branche, teknologi, komponentdistribution

 

DTU-rektor bliver ATV’s næste præsident

DTU-rektor bliver ATV’s næste præsident

DTU’s rektor Anders Bjarklev er valgt som tiltrædende præsident for ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Han tiltræder på præsidentposten om et år, men er allerede nu indvalgt i ATV’s præsidium (bestyrelse).

ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber – har på sit årsmøde den 7. maj valgt Anders Bjarklev som tiltrædende præsident. Anders Bjarklev er rektor på DTU og indtræder nu i ATV’s præsidium (bestyrelse), hvor han tiltræder som præsident om et år. Han afløser til den tid Jukka Pertola på posten.

- ATV er de senere år blevet mobiliseret om en fælles agenda om Danmark som en førende Science & Engineering region, og Akademiet står stærkt i forhold til de centrale aktører i teknologi- og videns-Danmark, siger Anders Bjarklev, tiltrædende præsident for ATV.


- Nu skal vi nå bredere ud til nye målgrupper, sådan at teknologi og forskning kommer øverst på den politiske dagsorden. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for dette vigtige arbejde, siger Anders Bjarklev, tiltrædende præsident for ATV.

Topforsker og teknologileder

Anders Bjarklev er 57 år og har gennem en lang forskerkarriere inden for fotonik blandt andet publiceret flere end 150 videnskabelige artikler inden for sit felt. Han blev professor ved DTU i 1999 og institutleder for DTU Fotonik i 2004.

Derefter blev han en del af den centrale universitetsledelse, siden 2011 som rektor for DTU. Anders Bjarklev blev medlem af ATV i 2001.

- Med valget af Anders Bjarklev får ATV en af Danmarks mest fremtrædende teknologiledere som præsident. Han kommer til at stå i spidsen for en organisation i rivende udvikling, og Akademiet får med Anders også en markant og indsigtsfuld samfundsdebattør ved roret, siger Jukka Pertola, præsident for ATV.
9/5 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr