Branche, teknologi, komponentdistribution

 

E-20 messen i Odense er sat på skinner

E-20 messen i Odense er sat på skinner

Elektronikmessen E-20 afvikles den 1. - 3. september 2020 i Odense Congress Center.

E-20 elektronikmessen løber af stablen i Odense Congress Center den  1.- 3. september 2020. Der er lagt op til tre spændende dage, og de besøgende kan se frem til at lade sig fascinere af ny viden, fremtidens visioner, spændende oplæg og interessante events, lyder det fra arrangøren.

- Elektronikbranchen udvikler sig hurtigt, og derfor er det vigtigt, at vi har fokus på nye teknologier, produkter og projekter på messen. Det bliver tre dage med en spændende sammensætning af ny viden og værdifuld erfaring, siger projektleder for Elektronikmessen, Søren Therkelsen.


Sidste års messe, E-18, var en stor succes med over 130 udstillere og besøgsrekord. Det nye set-up af 'Produktion i Danmark'-området var meget populært og gav mange positive tilbagemeldinger fra de besøgende. Det og meget mere bliver der arbejdet på at videreudvikle til messen i september 2020.

- E-18 har sikret os et rigtig godt fundament, som vi kan bygge videre på til E-20. Messen tiltrak også en helt ny type udstillere som Google og Microsoft, og det tegner lovende for messen til næste år, fortæller Søren Therkelsen.

Samtidig understreger projektlederen, at man har taget feedback fra udstillere og gæster til sig, og derfor vil der også være elementer fra E-18, der ikke bliver at se på E-20. Det og meget andet skal den fremtidige messekomité blandt andet være med til at optimere.

Et af de spændende elementer bag E-20 er den kommende messekomité, der består af repræsentanter fra Arrow, Avnet Silica, DI Digital, EP-TeQ A/S, Powerbox A/S, Prevas A/S og Rohde & Schwarz Danmark.

- Vi har sat et hold med ekspertise og knowhow i fokus. Komitéen er allerede nu kommet med gode idéer og spændende input til messen, som vi ser frem til at arbejde videre med, slutter Søren Therkelsen.
1/4 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight