Electronica 2018: RS Components fokuserer på innovation og inspiration
RS Components vil være stede på Electronica 2018 med egen stand, hvor der vil være en række spændende espræsentationer (in english).
RS Components (RS) deltager på Electronica i München, Tyskland, 13.-16. november 2018, hvor de nyeste teknologier fra verdens førende leverandører bliver demonstreret, og der er således rig mulighed for at finde inspiration til det næste udviklingsprojekt.Besøgende på RS-standen kan deltage i flere forskellige spændende events, herunder en robotfodboldturnering, lykkehjulet og Big Step Challenge – med mange præmier, bl.a. et feriegavekort på EUR 2500.
På den 450 kvadratmeter store RS-stand kan de besøgende opleve innovatører, der har været inspiration for ingeniører over hele verden. F.eks. kan man i 'For The Inspired'-zonen lære mere om de innovative projekter, der er realiseret af kunder og leverandører, herunder:
• 'Ambionics' – hør mere om, hvordan grundlæggeren, Ben Ryan, ændrer små børns liv ved at bruge 3D-printteknologi til at udvikle kunstige arme
• Hyperloop – hør historien om hvordan RS understøtter HYPED-teamet på University of Edinburgh for at fremskynde udviklingen af Hyperloop
• Den indflydelsesrige opfinder, Norbert Heinz – viser en CNC-router, som er bygget med grundlæggende elektroniske komponenter, der alle er styret af den nyeste Raspberry Pi
I DesignSpark-zonen vil der være demonstrationer af RS' serie af gratis og brugervenligt professionelt CAD-softwareværktøj. Derudover innovative konstruktioner, der er udviklet ved hjælp af DesignSpark-værktøj. I 'RS PRO'-zonen er der et rigtigt arbejdsbord, hvor der fremvises et udvalg af elektroniske, elektriske og mekaniske produkter fra RS PRO-serien, herunder håndværktøj, værktøjskasser, test- og måleudstyr samt den nyeste RS PRO 3D-printer.
Foruden RS-standen (Hal C5, stand 147) vil RS være tilstede i Hal C6 – electronica Innovation Hall. Dette område fokuserer på et udvalg af STEM-baserede undervisningsværktøj og aktiviteter.