Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Embedded Everywhere konference med spændende indlæg

IDA Fremtidsteknologi står bag heldagskonferencen Embedded Everywhere, der afholdes onsdag den 18. april på IDA Mødecenter på Kalvbod Brygge i København.

Med IDA Fremtidsteknologi som hovedarrangerer og IDA E, IDA Embedded og IDA IT som medarrangører afholdes Embedded Everywhere 2018 konferencen onsdag den 18. april på IDA Mødecenter på Kalvebod Brygge 31-33 i København.

Konferencen - der starter kl. 8.30 og løber hele dagen - sigter mod folk, der i bred forstand arbejder med embedded løsninger - og det er uanset om vedkommende er udvikler, chef, strateg, direktør er har en anden position.

Konferencen er opdelt i tre spor med fire overordnede temaer:

Embedded & IoT Security
Håndtering af sikkerhedsaspekter og forudsete risici bliver en væsentlig faktor for fremtidens embedded løsninger. Sporet tager bestik af, hvordan vi styrker sikkerheden og vi ved brug af teknologi kan undgå sikkerhedsrisici? Med hvilke metoder og governance kan vi mindske risiciene?

Autonome systemer og algoritmer
Droner, selvkørende biler og robotter gøres på givne områder autonome vha. algoritmer, embedded teknologi og hardware, der selv ved om de virker. Sporet beskæftiger sig med det embedded teknologisk landskab vi ser ind i og de nye løsninger, der pt. sætter dagsorden.

Selvlærende, intelligent agerende systemer
Maskiner man kan tale til og med, tale-, ansigts- og billedgenkendelse ændrer radikalt på man-machine relationen. Teknologisk er vi kommet usædvanlig langt. Sporet belyser de teknologier vi behersker, på hvilke områder vi med sindsro kan overlade styringen til algoritmerne, og hvad der fagligt og teknologisk skal til, for at vi ikke taber styringen på de afgørende områder.

Styring af den nye teknologiske orden
Digitaliseringen skaber opbrud i markeder og brancher med uendeligt mange nye produkter, teknologier og markedsaktører. En kompleks situation med mange relativt uafhængige aktører og systemer som agerer i distribuerede systemer-af-systemer. Men ingen står for det samlede systems teknologier, platforme og infrastruktur medens store globale tech-giganter sætter sig på mere og mere af dataene i de forskellige industriers øko-systemer. Sporet handler om mulige måder for organisering og governance af øko-systemerne.

Yderligere informationer om konferencen, deltaljerede informationer om indlæggene samt tilmelding her.
9/4 2018
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic