Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Gratis e-bog om kunstig intelligens

Alexandra Instituttets står bag frit tilgængelig e-bog, der bl.a. beskriver, hvordan virksomheder allerede nu arbejder med kunstig intelligens.

Det er muligt at få en videnmæssig oprustning om kunstig intelligens gennem en ny e-bog fra Alaxandra Instituttet, der er spækket med fakta og konkrete eksempler på, hvordan virksomheder arbejder med kunstig intelligens.

Maskinlæring, chatbots, Deep Learning, text mining, digitale assistenter, neurale netværk. Der bliver brugt mange forskellige begreber inden for kunstig intelligens i de her år. Men hvad betyder de, og hvordan bliver de konkret brugt til at udvikle forretningen hos både startups og etablerede virksomheder?


Det har Alexandra Institutet efterhånden et rigtig godt billede af, da instituttets tilknyttede eksperter inden for kunstig intelligens har hjulpet en del virksomheder med at effektivisere processer, optimere systemer og omsætte data til værdi.

Bogen indeholder bl.a. en kort AI-encyklopædi, seks råd til dig, der vil indføre ny teknologi samt hands-on eksempler på, hvad andre virksomheder har gjort - fra idé til udfordring, løsning og resultat.

Mange af virksomheder kender deres udfordringer: De ved således, at de ønsker at ændre eller udbygge noget i deres forretning. Men de ved ikke nødvendigvis, om det er kunstig intelligens, der er løsningen.

I bogen kan man bl.a. læse om, hvordan iværksætteren Thomas Munch-Laursen sparer på vandet ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens eller hvordan Farrowtech nedbringer dødeligheden blandt pattegrise, og hvordan Topdanmarks robot vurderer bilskaders omfang og pris ved hjælp maskinlæring samt hvordan Digital Revisors digitale selvbetjeningssystem indberetter skat for SMV’er.

E-bogen er både en guide til, hvilke skridt du kan tage, og en inspirationskilde til, hvilke problemstillinger andre virksomheder har kastet kunstig intelligens og en smule eksperthjælp efter.

Bogen kan downloades her
3/9 2018
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic