Branche, teknologi, komponentdistribution

 

IT-talenter henter ny viden i Kina- Jeg håber, I vender tilbage med ny viden, og at I frem for alt får en rigtig god tur, lød det fra Ulla Tørnæs.

IT-talenter henter ny viden i Kina

10 studerende fra Aalborg Universitet (AAU) er rejst til Huaweis hovedkvarter i kinesiske Shenzhen som en del af Seeds For The Future-samarbejdet.

Ti udvalgte IT-studerende fra AAU er rejst til Kina, hvor de får et særlig indblik i maskinrummet hos en af verdens førende tech-virksomheder. Det sker som en del af Seeds for the Future-samarbejdet mellem Huawei og AAU - et samarbejde, som netop er blevet forlænget med yderligere fem år. De studerende var tidligere på ugen samlet på Christiansborg for at blive forberedt på, hvad der venter dem, og for at blive sendt godt afsted af både Huawei Danmark og Ulla Tørnæs, der er tidligere minister og nu forsknings- og uddannelsesordfører for Venstre.

- Som samfund har vi brug for, at vores nysgerrige unge rejser ud i verden og vender tilbage med nye ideer, oplevelser og erfaringer. Det er afgørende for fortsat udvikling, vækst og beskæftigelse, lød det fra Ulla Tørnæs.

De ti studerende er det første kuld fra AAU, der får mulighed for at besøge Huaweis hovedkvarter, siden Huawei Danmark og AAU for nyligt forlængede talentudviklingsaftalen. Seeds for the Future fungerer både som en teknologisk og kulturel udveksling.

- Der er sket ufatteligt meget inden for telekommunikation, siden jeg blev uddannet ingeniør i 1986, og lige nu er der større efterspørgsel på IT-talenter som jer end nogensinde før - både i Danmark, men også i resten af verden, sagde Mads Arnbjørn Rasmussen, teknisk direktør i Huawei Danmark, da han henvendte sig til de spændte studerende.

Hans bedste råd til dem inden rejsen var at være bevidste om, at Kina er et meget anderledes land end Danmark, og at vi har meget at lære af hinanden, hvis vi bare er åbne for det.

De studerende kommer fra forskellige studieretninger som 'Robotics', 'Innovative Communication Technologies and Entrepreneurship' og 'Control and Automation' fra Institut for elektroniske systemer, Aalborg Universitet. Efter en række afsluttende spørgsmål og gode råd om bagage, transport, kinesiske seværdigheder og gastronomi, blev de unge sendt afsted af Venstres rutinerede folketingsmedlem:

- Jeg håber, I vender tilbage med ny viden, og at I frem for alt får en rigtig god tur, lød det fra Ulla Tørnæs.

 

28/10 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic