Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Kamstrup kommer for at få inspiration på E-18

Produktion i Danmark-området på E-18 tilbyder som noget nyt i år en guidet rundvisning gennem en typisk elektronikproduktion. Det har vakt interesse hos Kamstrup, som har booket en privat rundvisning for deres 10 repræsentanter på messen.

Der er et stort fokus på at bevare elektronikproduktion i Danmark. Også på den kommende elektronikmesse, E-18, er det et område i fokus. Derfor er seks udstillervirksomheder gået sammen om at skabe seks proces-øer, der fungerer som en 'rejse' gennem elektronikproduktionen.

Det har vakt interesse hos fremstillingsvirksomheden Kamstrup, som også selv producerer i Danmark og har stor interesse i at bevare elektronikproduktionen herhjemme. Kamstrup har derfor booket en privat rundvisning i Produktion i Danmark-området for 10 af deres ansatte tirsdag den 11. september.


- Hos Kamstrup søger vi altid inspiration til at udvikle nye metoder og værktøjer, således at vores produkter bliver produceret rigtige første gang. Høj kvalitet øger vores danske konkurrenceevne i forhold til udenlandske producenter, og dermed bevarer vi ekspertisen og arbejdspladserne i Kamstrup, siger Joseph Vella Ottoson, Head of NPI hos Kamstrup og fortsætter:

- Vi har en travl og spændende individuel hverdag i Kamstrup, derfor er det en optimal mulighed for vores team at opleve det flotte set-up på E-18 i fællesskab. På messen kan vi være nysgerrige, få svar og bliver inspireret sammen, hvilket vi tager med tilbage til Kamstrup og her vil vi fortsætte dialogen.

Det er muligt selv at gå igennem proces-øerne, men hver dag vil HYTEK desuden tilbyde guidet ture til besøgende på messen.

Produktion i Danmark består af virksomhederne smartTec Nordic, Interflux Danmark, Eltraco Automation, EP-TeQ, HIN A/S og HYTEK.

Læs mere om Produktion i Danmark.



29/8 2018
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic