Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Microchip har købt Microsemi

Konsolideringsbølgen i halvlederindustrien fortsætter med uformindsket styrke.

Microchip har annonceret købet af chipkollegaen Microsemi for et beløb, der samlet løber op i godt 10 mia. dollars. Microchip er som bekendt en førende leverandør af microcontrollere, mixed-signal og analoge chips amt Flash IP-løsninger, mens Microsemi kommer med et stærkt og langt hen af vejen komplementerende program af analoge og mixed-signal produkter til forskellige kunde- og markedssegmenter.

Allerede i det tredje år efter den endelige gennemførsel af købet– der forventes på plads i andet kvartal af 2018 – estimerer Microchip en synergieffekt på omkring 300 millioner dollars som en direkte følge af købet.


- Vi er begejstrede for at kunne byde Microsemi velkommen som en del af Microchip teamet, og vi ser frem til, at den endelige transaktion er på plads. Vi vil i fælleskab arbejde på at realisere fordelene ved det kombinerede team, der opererer med afsæt i en fælles strategi. Selvom vi er midt i eksekveringen af den meget succesfulde Microchip 2.0 strategi, der skal bane vejen vej for organisk vækst fra omkring 5 til 9 procent, så ser Microchip fortsat opkøb som en nøglestrategi for at kunne levere vækst og værdi for aktionærerne. Microsemi overtagelsen er det seneste kapitel i den strategi, og overtagelsen vil levere yderligere operationelle og kundemuligheder for Microchip, siger Steve Sanghi, der er mangeårig formand og CEO i Microchip.

- Microchip og Microsemi har begge en stærk tradition for at levere innovative løsninger til krævende kunder og markeder og dermed samtidig kreere vedvarende omsætningsstrømme. Ved at kombinere vores komplementerende produktporteføljer vil vi kunne tilbyde vore kunder en bredere palet af løsningsoptioner og konkurrencedygtige produkter på de markeder, som vi servicerer, fremhæver Ganesh Moorthy, der præsident og COO i Microchip.

- Denne transaktion repræsenterer en attraktiv mulighed for Microsemi aktionærer, ansatte og kunder ved at kombinere Microchips førende markedsposition inden for embedded kontrol med markedsledende power-, pålideligheds- og performance-løsninger fra Microsemi, siger James J. Peterson, der er formand og CEO i Microsemi.
5/3 2018
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic