Nordjysk projekt om telemedicin hædret med telepris

'Den danske Telepris' er netop uddelt i form af en virksomhedspris og en studerende-pris.

TeleCare Nord, et nordjysk storskalaprojekt om telemedicin til borgere med lungesygdommen KOL, er dette års modtager af Den danske Telepris, som uddeles af Ingeniørforeningens teknologiske netværk, IDA Tele.

I sin motivering af prisen, der blev overrakt på konferencen Tele 2015 i København, kaldte formanden for IDA Tele, Jan Bøgh, TeleCare Nord-projektet for 'et fyrtårn for den telemedicinske udvikling i Danmark'.

TeleCare Nord er et samarbejde mellem 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland samt Aalborg Universitet om udvikling af en telemedicinsk løsning til nordjyske patienter med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).

Med den telemedicinske løsning kan patienten i eget hjem måle blodtryk, puls, vægt og iltmætning – og håndtere det med en helt almindelig tablet computer. En telemedicinsk app samler og indsender den enkelte patients målinger, som efterfølgende kan ses og vurderes af det sundhedsfaglige personale.

Jan Bøgh roste projektets brug af telekommunikation til at skabe både menneskelig og samfundsmæssige værdi, og udtrykte anerkendelse af de nordjyske projektmageres pragmatiske tilgang, hvor 'man får tingene til at lykkes', som det hedder i motiveringen af prismodtageren.

Anerkendelse til semesterprojekt om malware

Den danske Telepris uddeles i to kategorier – en virksomhedspris og en studerende-pris.

Også når det gælder studerende-prisen, er der tale om nordjysk foretagsomhed, idet studerende-prisen gik til fire ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet: Radu S. Pirscoveanu, Steven S. Hansen, Thor M. T. Larsen og Alexandre Czech. De fire modtog prisen for et gruppeprojekt om klassificering af malware ved hjælp af såkaldt machine learning.

Projektet må sige at være særdeles aktuelt, da distributionen af malware, dvs. computerprogrammer, der gør skadelige eller uønskede ting på de computere, som inficeres, er i kraftig vækst i disse år.

Malware-projektet er gennemført som et 9. semesterprojekt, og danner nu baggrund for de afgangsprojekter, som prismodtagerne er i fuld gang med som afslutningen på deres uddannelse til civilingeniør.

Om Den danske Telepris

Den danske Telepris uddeles af Ingeniørforeningens teknologiske netværk IDA Tele, og har til formål at anerkende præstationer, som har haft særlig betydning for udviklingen og/eller anvendelsen af telekommunikation i uddelingsåret. 'Derudover skal præstationen udmærke sig ved sit innovative, samfundsgavnlige, brugerrelaterede og/eller indtjeningsmæssige potentiale', som det hedder i begrundelsen for prisen.

Udover den faglige anerkendelse, som prisen er udtryk for, følger der 15.000 kr. med til hver af priserne.

9/4 2015
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).