Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Nyt dansk center skal forske i blockchain teknologiJesper Buus Nielsen, Professor og centerleder. Foto: Mette B. Klausen

Nyt dansk center skal forske i blockchain teknologi

Concordium Blockchain Research Center på Aarhus Universitet.skal forske i blockchain-teknologi med fokus på sikkerhed, gennemsigtighed og generel anvendelighed. Det er støttet af Concordium Foundation med 50 millioner kroner over fem år.

Blockchain-teknologi anses for at være en af de vigtigste teknologiske opdagelser i nyere tid. Teknologien forventes blandt andet at kunne revolutionere valutasystemer, styrke ophavsrettigheder og digitalisere valgsystemer. Indtil videre har teknologien dog haft et lidt blakket ry på grund af problemer med blandt andet sikkerhed, gennemsigtighed og anvendelighed. De problemer skal et nyt forskningscenter på Institut for Datalogi på AU nu forsøge at løse.

- Vores mål er at samle erfaringer fra tidligere generationer af blockchains, sammenholde det med den forskning, vi har bedrevet her på instituttet de seneste ti år - og på den baggrund skabe ny viden om teknologien, siger professor Jesper Buus Nielsen, der leder Concordium Blockchain Research Center på Aarhus Universitet.


- Det her er fri forskning, og alle vores resultater vil blive gjort offentligt tilgængelige. Vi ser et stort uindfriet potentiale i blockchain-teknologien, og vi håber at kunne bidrage til, at den vil blive anvendt mere og bedre i samfundet i fremtiden. Derfor er vi meget taknemmelige for den støtte til fri forskning, vi nu har fået fra Concordium Foundation, siger Jesper Buus Nielsen.

Det nye center er støttet af Concordium Foundation - en nystartet non-profit fond som udvikler Concordium Blockchain Network - et ny generation blockchain med fokus på brugeridentifikation og gennemsigtighed.

- Concordium Foundation støtter Concordium Blockchain Research Center med 50 millioner over de næste fem år til fri forskning i teknologien. Vores forhåbning er, at forskningen på sigt kan bidrage til, at både det private erhvervsliv og den offentlige administration kan anvende blockchain-teknologien sikkert og effektiv til forskellige typer af transaktioner, siger Lars Seier Christensen, der er formand for Concordium Foundation.

Fonden støtter centret med godt 10 millioner årligt de første fem år af centrets levetid. Det finansierer blandt andet fire ph.d.-studerende og fire postdocs.

- Det nye center bliver en stærk del af Aarhus Universitets omfattende digitaliseringssatsning og vil sammen med Center for Digitalisering, Big Data og Dataanalyse, som vi etablerede i 2017, give dansk it-forskning og -uddannelse et vigtigt boost, siger dekan på Science and Technology, Niels Chr. Nielsen.
31/1 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight