Politiets fartkontrol forbedres med forskeres trafikdata

I forbindelse med forskningsprojekt er det opbygget en database med trafikinformationer baseret på GPS og CANBus data, der kan udnyttes i forbindelse med politiets intensiverede fartkontrol.

Lektor Kristian Torp, Aalborg Universitet.Lektor Kristian Torp fra Center for Data-intensive Systemer (Daisy) ved Institut for Datalogi har med interesse fulgt debatten, siden Rigspolitiet og de enkelte politikredse 1. februar optrappede den automatiske trafikkontrol og firedoblede antallet af fotovogne. En stor del af diskussionerne har handlet om politiets valg af kontrolsteder. Kristian Torp mener, at adgangen til forskningsprojektets data gør kontrollen mere kvalificeret.

- Vi ligger inde med unikke oplysninger, som viser, om der generelt bliver kørt for stærkt bestemte steder. Nogle af stederne kender politiet naturligvis i forvejen, men vores data giver et overblik og sammenligningsgrundlag baseret på fakta i stedet for fornemmelser, siger Kristian Torp.

Han er af princip ivrig tilhænger af deling af alle ikke-personfølsomme data, så de kan udnyttes til ethvert fornuftigt almennyttigt formål. Samarbejdet med politiet har dog krævet ekstra omtanke:

- Det har været vigtigt at få vores partneres accept, så selskaberne og chaufførerne ikke føler, at vi udleverer dem og deres kørselsmønstre til politiet, som derefter kan køre ud med fotovogne og give dem bøder. Fokus her er på trafiksikkerhed, og på at adgangen til oplysningerne kan øge trafiksikkerheden ved at forbedre fartkontrollen. Det er en fælles interesse, understreger Kristian Torp.

Offentlig adgang til hastighedskort

I forvejen er der offentlig adgang for politiet og alle andre til det hastigheds- og trængselskort, som opdateres dagligt på baggrund af målingerne fra det nye Center for Cyber-Physical Systemer (DiCyPS) på Aalborg Universitet. Data kommer blandt andet fra FlexDanmark, som tilrettelægger flextrafik, syge- og skolekørsel for regionale trafikselskaber. Deres biler og busser er forsynet med teknisk udstyr, som sender oplysninger om kørslen ind i den støt voksende database.

Ifølge vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt, leder af Nordjyllands Politis færdselsafdeling, har adgangen til Aalborg Universitets trafikdata været til stor nytte i tilrettelæggelsen af den oprustede fartkontrol med fotovogne.

- Vi er glade for samarbejdet med universitetet, fordi deres data er med til at underbygge og kvalificere vores analysearbejde med at finde de bedste placeringer til vores fotovogne. Oplysningerne er et godt supplement til at opdage de trafikfarlige strækninger, siger Ole Juul Schmidt. Han understreger, at fotovognene ikke er tænkt som pengemaskiner:

- Fotovognene skal – sammen med vores andre indsatser – bidrage til at højne trafiksikkerheden, så vi får færre dræbte og kvæstede på vejene. Det er vores mål, fastslår vicepolitiinspektøren.

Det betyder, at hastighedskontrollerne typisk foretages ud fra en vurdering af følgende:

• Ved strækninger, hvor den færdselssikkerhedsmæssige, tryghedsskabende og adfærdsregulerende effekt er størst.

• Ved ulykkesbelastede strækninger, høj gennemsnitshastighed, skoleveje, vejarbejde, gennemfartsveje/mindre byer på hovedvejsstrækninger.

• Ved borgerhenvendelser

- Når vi vælger målestrækninger, så er vores grundlag analytisk. Vi inddrager vejmyndighederne, forskellige rapporter, analyser – og altså også de trafikdata, som forskerne fra Aalborg Universitet samler ind, forklarer Ole Juul Schmidt.

Målet er, at i 2020 skal antallet af trafikdræbte halveres i forhold til antallet af dræbte i 2010.