Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Smart home er ubekendt for de fleste

Smart home er ubekendt for de fleste

Der er større forvirring omkring smart home-begrebet i Danmark end i de øvrige nordeuropæiske lande. Faktisk er det kun 28 procent af danskerne, der ved, hvad et smart home er, viser en undersøgelse fra Inwido Danmark.

Der er mange områder, hvor danskerne står i spidsen og er først med på moden sammenlignet med andre lande. Men når det kommer til smart home, kan vi ikke prale af at være længst fremme. Det viser en ny undersøgelse foretaget af vindueskoncernen Inwido.

Faktisk er det kun 28 procent af danskerne, der ved, hvad et smart home er, og det er hele 12 procentpoint mindre end gennemsnittet for Nordeuropa. Her står især Finland og England i spidsen med henholdsvis 49 og 48 procent, der kender til boligtypen, mens vores nabolande Norge og Sverige ligger på 39 og 38 procent.


Danskerne er dog nødvendigvis ikke så langt bagud på området, som undersøgelsen tegner et billede af. Det vurderer Asger Drewes Jørgensen, der er direktør i Inwido, som gennem flere år har beskæftiget sig med udvikling af smart home-produkter og undersøgelser omkring danskernes forbrugsvaner.

- Overordnet set kan det lave antal forklares med, at vi beskriver et smart home med andre begreber end lige den engelske betegnelse. Mange danskere har nemlig allerede et intelligent hjem med funktioner, som kan styres med en smartphone eller en computer, men de ved nødvendigvis ikke, at det går under betegnelsen smart home, fortæller Asger Drewes Jørgensen.

- Dog viser undersøgelsen, at danske forbrugere er mere konservative på området. Vi ønsker ikke smart home-løsninger bare for at være med på moden. Det skal give mening, og det skal give en form for værdi ved enten at gøre hverdagen nemmere, give økonomiske besparelser eller være mere miljørigtige. Derfor har en stor del af boligejerne også kun enkelte digitale løsninger i hjemmet.

Inwidos undersøgelse viser desuden, at danskerne ikke som udgangspunkt er skeptiske over for digitaliserede funktioner. Inden for enkelte områder som eksempelvis energi og indeklima er efterspørgslen endda stor. Hele 58 procent af danskerne er nemlig interesserede i smart home-produkter til energistyring, mens 57 procent viser interesse for digitale vinduer, der kan sikre den rette udluftning og således et godt indeklima.

- Så selvom det kun er hver fjerde, der ved, hvad et smart home, så er vi langt fra bagud med udviklingen. Efter at have fået begrebet forklaret mener hele 14 procent faktisk, at deres bolig er et smart home, og det er 2 procentpoint mere end gennemsnittet for Nordeuropa, som ligger på 12 procent. Meget tyder derfor på, at vi i Danmark blot er langsommere til at tage begrebet til os, slutter han.

Ifølge Infomedia blev ’'smart home' omtalt 538 gange i danske medier i 2017, mens det til sammenligning kun blev omtalt 316 gange i 2016 og kun 51 gange for bare fem år siden. Der er således ingen tvivl om, at begrebet i stadig stigende grad vinder indpas i Danmark.
8/1 2018
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic