Low-power gate driver fotokoblere

Low-power gate driver fotokoblere

IC-optokoblere til IGBT’er og MOSFETs har integreret UVLO og isolation til 3.75kV.

Toshiba Electronics Europe (TEE) lancerer en række optiske isolatorer med et yderst lavt forbrug og designede til at udstyre IGBT’er og MOSFETs i applikationer, der kræver udgangsstrømme op til +/-6,0A. Den nye TLP358-familie af driver-IC optokoblere er ideelle til industrielle invertere, AC/DC-servoer, induktionsvarmesystemer, fabriksautomationsudstyr og andre applikationer, der kræver driver-trin med høje outputs.

TLP358 har en garanteret ydelse ved temperaturer mellem –40°C og +100°C, mens højtemperaturtypen, TLP358H, er designet til temperaturer mellem -40°C og +125°C. Begge optokoblere findes i versionerne TLP358F og TLP358HF, som giver minimale krybestrømme og respektafstande på 8mm.

Alle de nye optokoblere arbejder med en minimal forsyningsstrøm på 2mA og en minimal isolationsspænding på 3,75kVrms. Den mindste common-mode transientimmunitet er sat til +/-15kV/ms. En integreret underspændings lockout funktion (UVLO) beskytter imod fejltilstande, som kunne få spændingen til at falde under den tærskelværdi, der kræves for at kunne opretholde en IGBT’s lavohmske tilstand.

Isolationen i TLP358-komponenterne er baseret på en infrarød GaAlAs LED og en integreret fotodetektor, og komponenterne hjælper til at undgå elektriske stød, elektrisk støj, og de giver dermed en enkel løsning til forbindelse af forskellige spændingsniveauer.

De nye optokoblere leveres i en 8-pin DIP-kapsling med målene 9,7mm x 6,4mm x 3,7mm, og de fungerer ved forsyningsspændinger mellem 15V og 30V.

15/12 2009