Mono TFT : Sort/hvid overgår farver
Data Modul er snart klar med et 3,6" monokrome TFT-display, der på flere punkter klart overgår farvedisplays.
På Electronica 2008 introducerede Data Modul prototypen af deres nye 3.6" monokrome Batron TFT display. Siden da er designet på displayet blevet optimeret således at lystransmissionen igennem displayet er øget og at LED backlightet er blevet kraftigere.
Det monokrome TFT display har nu et enestående kontrastforhold på 1000:1, betragtningvinkler på næsten 180° både horisontalt og vertikalt og en imponerende lysstyrke på 900cd/m², fremhæver Data Modul.
BTFT 036M+ er designet til at kunne fungere i temperaturområdet fra -30 til +85 grader. Disse egenskaber gør at dette monokrome TFT display er bedre egnet til udendørs applikationer hvis man sammenligner med farve TFT displays.
Displayet er perfekt til industrielle produkter som stiller høje krav til læsbarhed men som ikke er afhængige af farver. Det meget fleksible interface på displayet som stiller meget simple krav til elektronikken der skal drive displayet gør det nemt at opgradere fra traditionelle monochrome LCD displays til TFT displays.
I øjeblikket udvikles der på en større udgave af displayet i 5.0" som forventes tilgænglig i løbet af få måneder.
Yderligere information Data Modul Scandinavia på +45 75 22 44 77 eller scandinavia@data-modul.com