Ny splice-on konnektor fra Sumitomo

Ny splice-on konnektor fra Sumitomo

Sumitomo lancerer splice-on konnektorer, der kombinerer fusionsplidsningens kvalitet med easy-fit konnektorens fleksibilitet. 

Hvis man er træt af splidsekassetter, pigtails og overlængder i installationen og i stedet gerne vil have fusionsplicer-kvalitet i konnektorerne – uden pigtails og kassetter, så kan Sumitomo’s nye Lynx-CustomFit splice-on konnektor være løsningen. Den tilbyder adskillige fordele i forhold til konventionelle termineringsmetoder, specielt præterminerede pigtails og mekaniske splidsninger. 

Med splice-on teknikken tages det bedste fra to verdener: Fusionsplidsningens kvalitet samt easy-fit konnektorens fleksibilitet. 

Splice-on konnektoren består af en præpoleret konnektor med en ca. 0,8 mm lang 'pigtail', som splidses direkte på kablet. Splidsningen bliver beskyttet af et specielt splidsesøm, som også fungerer som en del af trækaflasningen. Det hele bliver således gemt inden i selve konnektoren, hvorved behovet for både overlængder og splidsekassetter undgås.

Kablet kan være 900 my eller 3 mm coatede. 3 mm cotede benytter naturligvis kevlaren som trækaflastning.

Lynx konnektoren lever op til Telcordia GR-326-CORE både hvad angår mekaniske og miljømæssige belastninger, hvilket er samme niveau som fabriksfremstillede SC-konnektorer.

Splice-On konnektoren passer til alle Sumitomo-maskiner med fiberholdere:

T-39 FH Single fiber
T-66 Ribbonsplicer (max 12 fibre)
T-25e FH V-groovesplicer
T-25eM Ribbonsplicer (max 4 fibre)
 

Med eks. T-25eM får man således en 1-4 fiber ribbonsplicer kombineret med muligheden for at lave Splice-On-konnektorer.

For mere information, kontakt Jens Bundgaard, Metric Industrial A/S på 70 300 310 eller jb@metric.dk. På www.metric.dk  er der i øvrigt et link til en videodemonstration af konceptet.

Metric afholder den 18.- 19 August i øvrigt et fiberoptisk seminar,  hvor Lynx-konnektoren også bliver præsenteret.

2/6 2009