'Unified TFT Interface' giver større frihed

'Unified TFT Interface' giver større frihed

M-Comp lancerer EDT's  'Unified Interface' , der gør det enkelt at skifte display, uden at det medfører besværlige hardware ændringer på styreplatformen.

Med det nye såkaldte 'Unified Interface' fra M-Comp bliver det nemt at skifte display, uden at det medfører besværlige hardware ændringer på styreplatformen. Der opnås større valgfrihed og problemfri implementering. 

M-Comp oplever ofte, at kunderne efterspørger displayløsninger, hvor de problemfrit og uden at skulle lave ændringer på styreplatformen kan skifte imellem det populære 3.5” qVGA TFT display til low-cost produkt serier og et større display til high-end produkt serier eller til anvendelser, hvor der blot kræves en større skærm på samme platform.

For at imødekomme disse ønsker og gøre det nemmere for kunderne, lancerer EDT nu på deres TFT displays i alle størrelser fra 3,5” til 7,0” et ensartet 40-polet interface – Unified Interface – som gør det muligt at skifte display, uden at man samtidig skal ændre hardware interface. Man kan således frit vælge imellem tilgængelige skærmstørrelser og skærmopløsning og sågar om displayet skal være med eller uden touchsensor. Interfacet forbliver uændret!

Dertil får man desuden et Single Voltage Supply displaymodul, hvor LED backlight controller og DC/VCOM styring er integreret på modulet så vidt det er muligt.
M-Comp:  info@m-comp.dk eller tlf.: 9669 5000.

30/3 2010