VFD displays med indbygget touch-sensor

VFD displays med indbygget touch-sensor

Nyt grafisk VFD-display med et aktivt displayareal på 50x38 mm har som standard 8 faste sensor punkter.

I samarbejde med den japanske producent Futaba lancerer M-Comp nu en række grafiske VFD displays med indbygget kapacitiv touch-sensor.

Ét af de første moduler på markedet med denne nye teknologi bliver et grafisk VFD med 125x85 pixel opløsning og aktivt displayareal på 50x38 mm.

Displayet har som standard 8 faste sensor punkter, og selve touch sensoren ligger beskyttet inde i displayet, hvilket giver en robust og elegant touch løsning, som både modstår rengøring og slidtage samt fungerer problemfrit ved temperaturer fra -20 til +70 °C.

Med Intelligent CIG (Chip In Glass) kontroller teknologi har Futaba designet et displaymodul med kompakte mål og et simplificeret MCU interface, som  giver komponentbesparelser for kunden, idet data sendes serielt til den indbyggede 256x128 display RAM memory. Desuden medfølger som standard integrerede funktioner såsom dimming og standby, der adresseres via databussen.

Nærmere oplysninger: M-Comp A/S, tlf. 3067 3367, ll@m-comp.dk

5/2 2010