Cibicom styrker sin position med opkøb af landsdækkende mobilnetværk

Med købet af ICE Groups danske datterselskab ICE Danmark, kendt som NET1, har Cibicom A/S overtaget selskabets landsdækkende danske 4G/LTE mobilnetværk og eksisterende kundebase.

Cibicom har købt CE Groups danske datterselskab ICE Danmark, der er kendt som NET1, og overtager i den forbindelse selskabets landsdækkende danske 4G/LTE mobilnetværk samt kundebasen.

Mobilnetværket skal styrke Cibicoms løsningstilbud inden for flere forretningsområder som sikker kommunikation til kritisk infrastruktur, Internet of Things (IoT) og beredskabskommunikation.

NET1, der har opereret i Danmark gennem en længere årrække, leverer i dag trådløst bredbånd til en lang række virksomheder og private husstande baseret på deres landsdækkende LTE netværk, der anvender licens på 450 MHz frekvensen.

Med købet af ICE Danmark (NET1), får Cibicom nu får kontrol med Danmarks 4. mobilnetværk og ser nye muligheder for, at styrke virksomhedens tilbud til markedet på flere områder.

Nettet vil kunne anvendes til blandt andet sikre trådløse kommunikationsløsninger til forsyningssektoren og anden kritisk infrastruktur og Machine-to-Machine (M2M) kommunikation, men det kan i høj grad også anvendes til at udbygge Cibicoms nationale LoRaWAN-baserede IoT-infrastruktur yderligere. Og det vil på sigt åbne mulighed for, at tilbyde andre former for IoT-connectivity som fx NB-IoT og LTE-M, der understøttes af denne type mobilnetværk.

På grund af den gode rækkevidde, kan 450-MHz nettet i fremtiden også anvendes som platform til traditionel såkaldt 'push-to-talk' kommunikation, der i dag anvendes af en lang række professionelle brugere og beredskaber som politiet og brandvæsen.

Cibicoms CEO Martin Løbel forklarer:
- Vi er meget tilfredse med, at vi i går fik den gode besked fra Energistyrelsen, om at vi ved aktionen har genvundet licensen på 450-MHz frem til 2037. Vi kan derfor tænke langsigtet i udviklingen af forretningen. Teknologien er det perfekte supplement til Cibicom på flere områder. Blandt andet vil det styrke Cibicoms nuværende IoT-infrastruktur og aktiviteter indenfor IoT-kommunikation, både fordi vi nu selv kan kontrollere alle elementer i vores infrastruktur og nettet, og samtidig kommer vi til at kunne skabe endnu bedre dækning.

Han fortsætter:
- Vi kan udvikle nye innovative løsninger af høj kvalitet på flere områder med fokus på driftsstabilitet og cybersikkerhed til glæde for vores kunder. Muligheder, der passer meget fint ind i Cibicoms fokus på kvalitet, driftsikkerhed og kritiske infrastrukturer.

Cibicom ser også oplagte muligheder i, at anvende nettet til beredskabskommunikation, der i større grad i fremtiden forventes at blive baseret på LTE (4G) og 5G teknologi.

- Nettet og 450-MHz frekvensen rummer således mange muligheder inden for både sikrer kommunikation til kritisk infrastruktur, Machine-to-Machine og IoT-kommunikation, og på sigt kan nettet også udbygges med 5G og kan understøtte fx private 5G-netværk som industrien forventes at ville efterspørge i de kommende år. Mulighederne er mange og vi ser frem til at udvikle Cibicom yderligere med dette opkøb. Vi er beviste om at det tager tid og investeringer at realisere potentialet, men med 450-MHz licensen på plads de kommende 17 år, kan vi tænke langsigtet, understreger Martin Løbel.

18/6 2020
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.