Dansk satellit-komet henter ny millioninvestering fra 21 investorer

Sternula, der er verdens første kommercielle satellitoperatør, som benytter en helt ny maritim kommunikationsteknologi, har netop modtaget 6,6 millioner kroner fra 21 nye investorer.

I 2019 stiftede iværksætter Lars Moltsen og telekomekspert Stefan Pielmeier virksomheden Sternula med idéen om at udvikle en ny satellitteknologi med såkaldt VHF Data Exchange System (VDES), der skal gøre det nemmere og billigere for lokale, maritime myndigheder at kommunikere med søfarende og dermed øge sikkerheden i verdens farvande.

Siden da er det gået stærkt, og nu gennemfører Sternula så en kapitalforhøjelse på 6,6 millioner kroner fra 21 private investorer. Det vækker glæde hos Innovationsfonden, der i 2020 støttede Sternula og forskningsprojektet MARIOT med 20 millioner kroner:

- Det er afgørende, at det danske samfund får mest mulig værdi ud af de penge, Innovationsfonden investerer i forskning og innovation. Det er en blåstempling af MARIOT-projektet, og dermed også Innovationsfondens investering, at det nu er lykkedes at tiltrække private investorer. Der er ingen tvivl om, at projektet vil skabe stor værdi for os alle, siger direktør for Innovationsfonden, Anne-Marie Levy Rasmussen.

Erfarne kræfter skal assistere Sternula med at forbinde verdenshavene

De 21 private investorer består af både danske og udenlandske investorer, heriblandt stifter af Autorola-koncernen, Peter Grøftehauge, der samtidig er blevet valgt ind i selskabets bestyrelse:

- Sternula er et vildt spændende projekt. Hvis vi lykkes med at lægge den rigtige strategi, så kan det ende med at blive en meget stor virksomhed. De to stiftere er super-ambitiøse og har set en mulighed i markedet, som ingen andre endnu har udnyttet, fortæller Peter Grøftehauge, der efter investeringsrunden ejer mere end 18% af selskabet.

Ni af de nye investorer er desuden kommet igennem investornetværket CVX Ventures, hvoraf den maritime ekspert Bengt Sangberg og serieinvestor Anja Erichsen også får plads i Sternulas bestyrelse.

- Sternula som investeringscase er særligt overbevisende på to punkter. Først og fremmest har Lars og Stefan vist, at de kan komme ud over stepperne med projektet og hente den fornødne funding til udvikling. Derudover er der et enormt stort potentiale i markedet, hvor den maritime sektor hungrer efter nye teknologier til besparelser og effektiviseringer, siger fra Søren Lund, der er Investment Manager i CVX Ventures.

Den nye bestyrelse inkluderer derudover Martin Løbel, der kommer med en baggrund fra bl.a. Intel og Cibicom samt bestyrelsesformand Morten Lindblad, som tog Dataprocess på børsen i 2020, og Sternula-stifter Stefan Pielmeier.

Markedsledende satellitteknologi skal kommercialiseres

Konkret skal den nye kapitalindsprøjtning bruges til at understøtte kommercialiseringen af Sternulas teknologi til maritime sikkerheds- og navigationstjenester. Derfor vil satellitoperatøren nu investere yderligere i rekruttering, salg og marketing:

- Tidligere funding har primært været afsat til udviklingen af vores teknologi, og nu er tiden kommet til at investere i skaleringen af teamet, så vi kan bygge en kommerciel organisation op. Derfor har det været helt afgørende for os, at de nye investorer kunne bringe så meget viden til bordet inden for blandt andet jura, forsvarsindustrien, den maritime industri og opskalering. Vi er derfor rigtig glade for, at vi har fået en stærk sammensætning af investorer, der bidrager inden for hver sit felt, forklarer Lars Moltsen.

Hos Sternula planlægger man en børsintroduktion i løbet af de næste par år, når virksomhedens VDES-teknologi efter planen gøres kommercielt tilgængelig på globalt plan fra 2023. Det vil være muligt for interesserede investorer at deltage i mindre kapitaludvidelser frem imod børsintroduktionen. Næste runde bliver til efteråret.

29/7 2021
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.