Dansk virksomhed i central rolle i projekt om verdens første rumbaserede 5G IoT-netværk

Dansk virksomhed i central rolle i projekt om verdens første rumbaserede 5G IoT-netværk

Satellitkommunikationsvirksomheden GateHouse Telecom skal levere kommunikationssoftware til Sateliot, der er i gang med at etablere verdens første rumbaserede 5G IoT-netværk.

Den spanske satellitoperatør Sateliot vil bygge verdens første satellitbaserede 5G IoT-netværk og har i den forbindelse tegnet en millionaftale med danske GateHouse Telecom, som skal levere softwareløsninger til projektet.

GateHouse Telecom indgik tidligere i år en aftale med det europæiske rumagentur ESA om første skridt i udviklingen af softwareløsninger til satellitbaserede IoT-netværk. Satellitkommunikationsvirksomheden ser således et stort potentiale i markedet for IoT-enheder, lyder det fra CEO for GateHouse, Michael Bondo Andersen:

- Vores ambition er at udvikle verdens første standardiserede waveforms til rumbaserede IoT-netværk, og det nye samarbejde med Sateliot er et skridt mod det mål. Vi håber, at vores løsning kommer til at danne køreplanen for alle fremtidige 5G-netværk, der kan tilbyde netværksforbindelse til fjerne egne med begrænset eller ingen dækning, siger han.

GateHouse Telecom skal nærmere bestemt udvikle såkaldte waveforms, som er avancerede kommunikationsprotokoller, der gør det muligt for IoT-enheder og netværksoperatører at skifte fra landbaserede netværk til Sateliots satellitbårne IoT-netværk – eksempelvis når et skib kommer langt ud til søs og dermed uden for de landbaserede netværks rækkevidde. 

- Kun 10 procent af jordens overflade er dækket af landbaserede netværk, og det er i de resterende 90 procent, at vores nye generation af 5G-netværk vil gøre sig gældende. Vores netværk er et supplement til de traditionelle telekommunikationsnetværk, der vil gøre det muligt at tilbyde en 5G-forbindelse til det stigende antal af IoT-enheder i fjerne egne såsom i Arktis og i den australske outback, forklarer CEO hos Sateliot, Jaume Sanpera, og fortsætter:

- I mere end et årti har GateHouse Telecom udviklet waveforms til satellitindustrien og er, som en af de første på markedet, nu også begyndt at udvikle waveforms til IoT-netværk. Med deres know-how og ekspertise med innovative og højteknologiske projekter som vores, er vi sikre på, at vi har fundet den helt rette samarbejdspartner til vores projekt.

Søger nye medarbejdere til projektet

Sateliots køb af licens til GateHouses NB-IoT løsning er en del af en to-cifret millioninvestering i udrulning af deres 5G satellit system. Ifølge Per Koch, Business Development Manager hos GateHouse Telecom, vil aftalen medføre nyansættelser hos softwarevirksomheden med base i Nørresundby:

 - Lige nu søger vi fire nye medarbejdere, som blandt andet skal hjælpe til med projektet. Det drejer sig helt konkret om ingeniører og IT-specialister. Der kan på sigt komme flere nyansættelser, da der er tale om en større aftale samt udviklingen af en ny teknologi, som vores virksomhed har strategisk fokus på. Vi ser således aftalen som en oplagt mulighed for at skabe vækst.

14/8 2020
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.