Danske husstande bombarderes med cyberangrebFoto: YouSee router PR

Danske husstande bombarderes med cyberangreb

Ny opgørelse viser, at en halv mio. routere med indbygget sikkerhed fra YouSee, som automatisk beskytter alle tilkoblede enheder i hjemmet, har blokeret for over 179 mio. onlinetrusler i årets første seks måneder.

Flere og flere ting i hjemmet er smarte og online: PC'er, tablets, smartphones, TV, spillekonsoller og printere, men også dørklokker, køleskabe, vaskemaskiner, ladestandere, plæneklippere og babyalamer. Alt, hvad der har en IP-adresse på husstandens WiFi kan spores, hackes og inficeres.

Og en ny opgørelse fra YouSee viser, at danske hjem er under konstant beskydning fra forsøg på netop det: 179 mio. gange i første halvår har en halv mio. routere med indbygget sikkerhed fra YouSee sikkerhedsblokeret for onlinetrusler. Det svarer til, at hver husstand hver dag blokerer to gange for sporingsforsøg, svindelforsøg, adgang til tvivlsomme hjemmesider eller andet skadeligt indhold.

- Vores opgørelse viser, at hver husstand i gennemsnit har 11,5 enheder koblet til deres router. Det tocifrede antal enheder understreger den teknologiske udvikling, som betyder, at flere og flere ting kommer online – også ting i hjemmet, der ikke tidligere var på nettet såsom køleskabe og plæneklippere. Dermed kan de også udsattes for cyberangreb, hvilket det svimlende antal sikkerhedsblokeringer i årets først seks måneder viser er et vilkår ved at være online, siger Christian Morgan, CEO for YouSee.

Her er onlinetruslerne mod de danske hjem

Onlinetruslerne, som routerne blokerer for, kan være alt fra, at enheder kan blive overtaget og kontrolleret af hackere til brug for f.eks. et DDoS-angreb, over phishing-angreb, som skal lokke adgangskoder eller kreditkortnumre ud af brugerne til sporingsforsøg og høst af personlige data. Sikkerhedsblokereringerne handler derfor ikke blot om at undgå virus eller svindel, men også om at beskytte privatlivet.

- Måske tænker vi stadig på cyberangreb som hackeren, der sidder i kælderen og bryder ind i systemer og netværk – men at hver router med indbygget sikkerhed i gennemsnit sikkerhedsblokerer skadeligt indhold to gange pr. dag, vidner om, at de danske hjem dagligt bombarderes med automatiserede angreb. Derfor handler cybersikkerhed om at give tryghed for, at vi beskytter vores kunders data og sikrer dem mod sporing, svindel eller skadelige hjemmesider, når deres enheder er på nettet i hjemmet, siger Christian Morgan.

Sådan fordeler sikkerhedsblokeringerne sig på YouSee's routere i 1. halvår:

- Tracking protection – 55,5%: Sikrer mod sporingsforsøg og datahøst, og beskytter dermed brugerens privatliv ved at blokere for tracking cookies, der kan suge et væld af personlige data, som kan sælges eller anvendes til sporing.
- Browsing protection – 44%: Blokerer hjemmesider fra tilsyneladende troværdige kilder, der forsøger at lokke adgangskoder, kreditkortnumre eller anden personlig information ud af brugerne.
- Anomaly detection – 0,5%: Blokerer angreb, der vil overtage kontrollen med enheder på Tingenes Internet, der kan gøre dem til en del af et botnet til brug for koordinerede cyberangreb.

YouSee tager ansvar for husstandens sikkerhed

Cybersikkerhed skal ikke bare være lettilgængeligt men integreret og automatisk. Det var YouSee's konklusion, da det stod klart, at kun 17% af kunderne havde aktiveret den sikkerhedspakke, der ellers fulgte med deres internetabonnement, før routerne blev opgraderet med indbygget sikkerhed.

Samtidig kan Tingenes Internet som f.eks. kameraer og robotstøvsugere ikke beskyttes med en almindelig sikkerhedspakke. Og hvis en hacker får adgang til en ubeskyttet babyalarm med en IP-adresse, kan det være en potentiel indgang til hele hjemmets netværk.

- YouSee vil være husstandens foretrukne udbyder af samlede løsninger inden for internet, mobiltelefoni og underholdning i form af tv, streaming og musik – alt sammen tjenester, der er online. Det kræver, at vi også tager ansvar for husstandens sikkerhed mod cyberangreb inden for hjemmets fire vægge – og når angrebene er automatiserede, skal sikkerheden være det samme. Derfor har vores routere indbygget sikkerhed, der automatisk beskytter alle tilkoblede enheder i hjemmet mod online-trusler, slutter Christian Morgan.

10/7 2025
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.