GateHouse klar med næste store væksteventyrUlrik Rasmussen er udnævnt til direktør for nyetablerede GateHouse Igniter.

GateHouse klar med næste store væksteventyr

Softwarevirksomheden GateHouse vil ansætte et markant antal nye medarbejdere til hovedkontoret i Nørresundby, hvilket bl.a. skyldes etableringen af inkubatorselskabet GateHouse Igniter.

Efter salget af søsterselskabet GateHouse Logistics i 2018 tager GateHouse nu hul på det næste store væksteventyr. Det sker med stiftelsen af inkubatorselskabet GateHouse Igniter, som skal investere i og understøtte nye vækstvirksomheder inden for virksomhedens kernemarkeder, der er B2B-software til satellitkommunikation og den maritime industri. Det fortæller ny direktør for GateHouse Igniter, Ulrik Rasmussen:

- Med stiftelsen af GateHouse Igniter vil vi bygge videre på GateHouses kernekompetencer: nemlig forretningskritiske softwareløsninger inden for både maritime AIS-data og satellitkommunikation. Inden for det sidstnævnte område er markedet for små satellitter i rivende udvikling og rummer således et stort potentiale for vores virksomhed. Også i det maritime erhverv pågår den digitale omstilling med et stigende behov for datadeling og -behandling samt udviklingen af B2B-softwareløsninger til intelligente havne også kaldet smart ports, siger han og fortæller, at der allerede er investeret i de første lovende vækstvirksomheder:

- Vi har allerede foretaget de første investeringer, men vi leder fortsat efter danske startups, som vi kan løfte ud i verden. Fællesnævneren er digitale løsninger til satellitindustrien samt det maritime erhverv. Virksomhederne skal tilbyde en helt unik vækstcase, og så skal de også passe ind i vores værdier og kultur. Til gengæld får de en veletableret og økonomisk solid virksomhed i ryggen, som har stor erfaring med at udvikle og markedsføre softwareløsninger til en række markeder i ind- og udland.

I den forbindelse vil GateHouse også øge medarbejderstaben på tværs af gruppens selskaber. Her skal de være med til at understøtte det nystiftede GateHouse Igniter samt være med til at videreudvikle GateHouse. Det fortæller Claus Svendsen, der er HR-manager hos GateHouse:

- GateHouse Igniter er sat i verden for at understøtte de tilhørende vækstvirksomheder inden for en række funktioner. Det gælder alt fra softwareudvikling, salg, marketing, juridisk bistand m.v. Samtidig har vi ambitioner om at styrke vores to oprindelige datterselskabers positioner på markedet, hvor ansættelserne skal medvirke til, at de ambitioner også bliver indfriet, siger han og fortæller, at GateHouse således er på udkig efter et bredt spektrum af medarbejderprofiler til hovedkvarteret i Nørresundby:

- Vi har allerede foretaget de første nye ansættelser og leder efter endnu flere dygtige ingeniører og IT-specialister samt profiler med kompetencer inden for salg og marketing. Så vi er på udkig efter en bred palette af kompetenceprofiler og medarbejdere, som har mod og lyst til at blive en del af vores fremtidige vækstrejse. En vækstrejse, der på et fysisk plan starter med nye lokaler fra efteråret, da vi allerede er vokset ud af vores nuværende rammer, slutter han.

28/8 2020
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.