Sound Hub Denmark udvider aktivitetsspektret

Sound Hub Denmark udvider aktivitetsspektret

Sound Hub Denmark byder nu velkommen til det såkaldte Nordic Podcast Academy, hvis mål er at etablere en international, nordisk forankret platform for nye talenter, journalister og medieprofessionelle.

Sound Hub Denmark tilbyder en bredspektret tilgang til lyd- og akustik. Det handler således ikke kun om teknologi, højttalere og musik – men også om stilhed, velfærd, medier, kommunikation, kunst, underholdning og meget andet, når man tilbyder et lærings- og udviklingsmiljø for fremtidens lyd.

Derfor lægger Sound Hub Denmark hus til Nordic Podcast Academy, der er blevet etableret i et gensidigt forpligtende samarbejde mellem Sound Hub Denmark, Struer Kommune, Den Danske Medie- og Journalisthøjskole samt Dorte Palle og Tor Ambjørn, der begge tidligere chefer i DR. Alle kurser og uddannelser faciliteres af partnerne i samarbejde med lyddesigner Jesper Lundager fra Lydens By-værkstedet. Partnerskabet har som mål at skabe en international, nordisk forankret platform for nye talenter, journalister og medieprofessionelle.

Nordic Podcast Academy er et initiativ, der yderligere skal understøtte den styrkeposition, som Danmark har inden for lyd. En position, der bygger på en lang og stærk tradition for dybdegående interviews og storytelling på radio. Det er først nu, at podcastmediet får et dedikeret og formelt uddannelsesprogram og egen talentudvikling.

God podcasting er en kompetence, der skal læres

- Selv om mange podcasts lyder som en samtale, der foregår uden forudgående forberedelse, bør storytelling og produktionskvalitet ikke undervurderes, forklarer medstifter af Nordic Podcast Academy Dorte Palle.

- God podcasting er meget mere end blot at tænde for mikrofonen – det er en nøje tilrettelagt fortælling i et miljø, som inspirerer lytteren. Nordic Podcast Academy tilbyder kurser på både dansk og engelsk. Man kan komme på talentforløb, produktionskurser, tage en diplomuddannelse eller få professionel sparring og feedback på sine podcasts’

Podcasts som informativ underholdning

De senere år har podcasting udviklet sig til en massiv succes med vækst i både rækkevidde og brug. Samtidig har mediet tiltrukket et yngre publikum og udfyldt et markedsmæssigt tomrum. Seriøse brugere ligger i aldersgruppen mellem 15-31 år.

Podcastproduktion handler hovedsageligt om indhold, men formen bør også overvejes nøje, når man skal kommunikere indhold og fange lytterens opmærksomhed. I modsætning til næsten alle andre medieformer, er et af karakteristikaene ved podcasts deres længde. I gennemsnit er en podcast på minimum 30 minutter og mange meget længere.

De fleste podcasts tilbyder ny viden og giver publikum en mulighed for at dykke ned i særlige områder og emner. Dette giver udgiverne mulighed for at kommunikere avancerede emner og nuancerede temaer, som typisk ikke får plads på andre mere konventionelle platforme.

Når man spørger folk, hvad de foretrækker at lytte til som podcast, svarer de fleste informativ underholdning som deres foretrukne indhold.

Loyale serielyttere

Podcasting er ikke en platform eller kommunikationskanal, som erstatter eksisterende mediekanaler. Det er et nyt medie, der udvider kontaktfladen til publikum. I de seneste år er serie-podcasts blevet den nye måde at lytte på.

- Næsten ingen lytter til enkeltepisoder, hvilket betyder, at podcasts bør produceres i serier. Nogle af de mest succesrige podcasts har offentliggjort adskillige hundrede episoder, fortæller Tor Arnbjørn, medstifter af Nordic Podcast Academy. 

Der opbygges en stor loyalitet mellem publikum og podcaster. Når først lytteren er fanget af emnet, vil de fleste fortsætte med at lytte – episode efter episode - over adskillige måneder. Derfor skal podcasten gives tid til at lykkes. Mange lyttere har tendens til at vende tilbage og lytte i deres podcast feed, når først de er fanget af en ny podcast.

CEO Sound Hub Denmark Peter Petersen tilføjer:

- Vi ser Nordic Podcast Academy som et fantastisk supplement for storytellers med interesse i at bruge lyd og media til formidling af relevante emner. Uddannelsesmiljøet for lydkommunikation – i dette tilfælde podcasting - er en perfekt tilføjelse til forretnings- og udviklingsaktiviteten i vores unikke faciliteter for lydinnovation.

12/8 2021
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.