Spændende event med fokus på OT-cybersikkerhedChristina Høyer, Alliance Partner Manager, Schneider Electric Danmark.

Spændende event med fokus på OT-cybersikkerhed

Schneider Electric og cybersecurity-virksomheden Defensive Group afvikler den 31. oktober i Ballerup et fælles event, der sætter særligt fokus på OT (operational technology) cybertrusler.

Den digitale trusselsvurdering har udviklet sig markant i de seneste år. Senest i juni hævede Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, trusselniveauet for destruktive cyberangreb fra lav til middel .

For at belyse den udvikling går Schneider Electric, den globale energieffektiviseringsspecialist, og cybersecurity-virksomheden Defensive Group nu sammen om et fælles event, der sætter særligt fokus på OT-cybertrusler, udviklingen i hacker-universet, samt hvor og hvordan hackerne sætter ind, og dermed hvad virksomheder skal være særligt opmærksomme på for at sikre sig mod cyberangreb.

De seneste år har der været en markant stigning i destruktive cyberangreb, som ikke blot handler om at stjæle data, men i stigende grad også er målrettet de operationelle teknologier (OT). Hackerne går målrettet efter funktionaliteten af den hardware og software, som kontrollerer og styrer virksomhedens fysiske processer, systemer, produkter og anlæg, og rammer dermed oppetiden i driften af virksomheder.

Forsyningssikkerheden er særligt truet, og den danske energisektor står overfor nogle af de mest kritiske trusler, såsom hybridkrig, phishing-angreb, menneskelige fejl og sikkerhedsbrud.

- Trusselsbilledet har ændret sig drastisk. Forsyningssikkerhed handler ikke blot om fysisk sikring af energinetværket, men i høj grad også om at beskytte den digitale infrastruktur, der driver sektoren. Og i takt med at cyberkriminelle bliver mere avancerede, skal vores teknologiske løsninger være på forkant. Her skal vores fælles event med Defensive vise, hvordan man sikrer mere robuste energinetværk mod cyberangreb, siger Christina Høyer, Alliance Partner Manager, Schneider Electric Danmark.

Defensive har ansat såkaldte ’ethical hackers’, som giver en særlig indsigt i hackernes tankegang og metoder. Den indsigt bruger Defensive til at afværge angreb, blandt andet på virksomheders kritiske infrastruktur. Det mest optimale forsvar er selvfølgelig at være på forkant.

Men har hackerne allerede fået adgang og fx downloadet filer, handler det om at få bremset yderligere fremfærd og sikre, at de samme sårbarheder ikke kan udnyttes igen. Det har Defensive hjulpet med et utal af gange. Derfor ved de også, hvor skoen trykker i en af Danmarks mest udsatte sektorer.

- Energi- og forsyningssektoren er en af de mest sårbare og kritiske sektorer, når det kommer til cyberangreb. Truslen fra statsstøttede angreb er stigende, og virksomheder bliver forsøgt hacket dagligt. Der skal langt større fokus på, hvordan man styrker energi- og forsyningsvirksomheders forsvar mod både statsstøttede og kriminelle angreb, for det er dybest set den sektor med størst indflydelse på danskernes hverdag og driften af Danmark. Hvis ikke der er strøm, vand og varme, så lukker hele landet ned, siger Allan Bo Jensen, co-founder og administrerende direktør, Defensive Group.

Cybersikkerheds-eventen, 'Besøg hackernes verden og beskyt dig bedre mod Cyberangreb', der finder sted den 31. oktober i Ballerup, vil med oplæg fra blandt andre Ken Bonefeld Nielsen, der er cybersikkerhedsrådgiver hos Norlys, fokusere på OT-sikkerhed og de nye trusselsbilleder, som hybridkrig, og hvordan virksomheder kan imødegå cybertrusler med de nyeste teknologier og strategier, herunder kontinuerlige penetrationstests og brug af kunstig intelligens.

17/10 2024
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.