ODU med forbedret placering i kundetilfredshed

Hvert andet år gennemfører analyseinstituttet, Bishop & Associates en kundetilfredshedsanalyse på det europæiske marked. Igen i år er ODU placeret i toppen med en 4. plads – og foran konkurrenterne inden for forbindelsesteknik.

Hvert andet år spørger analyseinstituttet, Bishop & Associates, en lang række europæiske virksomheder, hvor tilfredse de er med deres leverandører. Det fører til en 'hitliste', hvor en samlet pointgivning placerer de enkelte – globale – leverandører af forbindelsesteknik rated i forhold til hinanden. I 2017-undersøgelsen er de enkelte virksomheder blevet vurderet af imellem 31 og 179 kunder, hvad der giver et meget fint statistisk grundlag.

I år er ODU blevet nomineret som den 4. bedste europæiske leverandør af forbindelsesteknik. Det er den samme placering, som virksomheden opnåede i 2015, denne gang dog med en lidt højere pointscore (4.605 points) end i 2015, hvilket også ligger pænt over gennemsnittet på 4.243 points for de i alt 34 evaluerede virksomheder. Det placerer dermed også ODU over branchekolleger som HARTING (7. plads), LEMO SA (9. plads), Fischer Connectors (11. plads) og HUBER+SUHNER (12. plads), fremhæver ODU.

Scoren er resultatet af en række detaljerede spørgsmål, og ODU har i den forbindelse opnået en række fine individuelle placeringer: ODU har opnået en 1. plads i kategorien 'Effektivitet ved håndtering af problemer', tre 2. pladser for 'Turn-around tid for nye konnektorløsninger', 'Support uden for salget' og 'Kundeservice'. Og det blev til en 3. plads inden for 'Teknisk support'.

21/9 2017