240W GaN-baserede desktop adaptere til medicinske og industrielle applikationer
XP Power præsenterer nye 240W GaN-baserede desktop adaptere, som simplificerer integrationen i medicinske og industrielle applikationer.
XP Power introducerer APM240-serien af 240W eksterne desktop AC-DC strømforsyninger, der er lette at integrere i medicinske, hjemmepleje (healthcare) og industrielle applikationer.
Adapterne er designet til ingeniører, der udvikler løsninger til patientbehandling og patientovervågning samt kirurgiske robotter, ligesom de er velegnede til industriel robotteknologi og processtyringsudstyr. Serien kombinerer høj effekttæthed, global standard-compliance samt høj energieffektivitet i et kompakt og brugervenligt format.
Med fysiske dimensioner på kun 168,0 x 73,0 x 31,5mm (6,61” x 2,87” x 1,24”), er enhederne blandt de mindste 240W desktop adaptere på markedet, og de tilbyder et signifikant reduceret footprint i sammenligning med alternativer med lignende power-rating. Den kompakte størrelse minimerer footprintet i pladsbegrænsede miljøer som i medicin- og hospitalsvogne (medical carts) samt i industrielle applikationer.
Den nye serie er baseret på brug af GaN-teknologi og kan operere med op til 94% effektivitet, hvilket reducerer varmeudviklingen og forbedrer langtidspålideligheden. Et universelt inputområde på 80 til 264VAC sikrer, at strømforsyningerne kan bruges over hele verden, og output-optionerne fra 12VDC til 54VDC giver fleksibilitet på tværs af en bred vifte af applikationer.
Strømforsyningerne overholder Level VI energi-effektivitetskravene - med Level VII-readiness – og med et ubelastet (no-load) effektforbrug på mindre end 0,15W, understøttes designerne i arbejdet med at reducere det samlede energiforbrug og overholde eksisterende og kommende energiregulativer.
De medicinske sikkerhedsgodkendelser inkluderer 2 x MOPP-isolation (4 kVAC input til output), og den lave patient-lækagestrøm på mindre end 100 µA, understøtter integration i BF-klassificeret udstyr. Forstærket isolation med standard Class I- og optionel Class II-konstruktion forbedrer sikkerheden.
En pakningsforseglet indkapsling, der er klassificeret til IP22, forbedrer holdbarheden i hjemmepleje miljøer, mens Class B ledningsbårne og udstrålede emissioner hjælper med at minimere behovet for yderligere ekstern EMC-filtrering.
De omfattende beskyttelsesfunktioner – inklusiv kortslutnings-, overspændings- og overbelastningsbeskyttelse - forbedrer systempålideligheden. Blandt de øvrige features kan nævnes ITE-sikkerhedsgodkendelser, ingen krav til minimumsbelastning samt en LED power ON indikator for hurtig statusbekræftelse. Strømforsyningerne understøtter et bredt operativt temperaturområde fra -30°C til +60°C.
Strømforsyningerne i APM240-serien er tilgængelige gennem Avnet Abacus, DigiKey, Distrelec, Farnell, Mouser, RS, TME samt godkendte regionale distributører og direkte fra XP Power. De leveres med tre års garanti.
https://www.xppower.com/product/APM240-Series