250 W-monteringsstrømforsyninger med konvektionskøling
TDK-Lambda lancerer konvektionskøle monteringsstrømforsyninger til en bred vifte af applikationer (in english).
TDK Corporation har præsenteret en ny serie af meget flade, konvektionskølede monteringsstrømforsyninger fra TDK-Lambda til et bredt anvendelsesspektrum. Apparaterne fra serien CUS250LD leverer op til 250 W effekt, de er til trods for et lille grundareal (198 x 101,6 mm²) kun 30 mm høje – og kan således også anvendes i paneler – og de er interessante ikke mindst på grund af deres konvektionskøling.Da de kan drives helt uden forceret luftstrøm, opstår der i slutapparatet ingen vibrationer eller støjudvikling gennem ventilatoren. Således kan de bruges til mange forskellige anvendelser, f.eks. i mindre industrianvendelser, LED-displays, kommunikations- og sendeteknik, salgsautomater (Point-of-Sale), IT, test- og måleudstyr.
Takket være deres universalindgang med PFC (85-264 V AC, 47-63 Hz) kan strømforsyningerne uden problemer bruges i hele verden; desuden kan de også drives med 120-370 V jævnstrøm. Isoleringsspændingen mellem ind- og udgang er 3 kV AC.
Strømforsyningerne fås med en nominel udgangsspænding på 3,3 V, 4,2 V, 5 V, 12 V eller 24 V DC, hvorved spændingsværdien hhv. kan indstilles med ±10%.
Den tilladte driftstemperatur er -25°C til +70°C, fra 40°C med derating. Overspændings- og overbelastningsbeskyttelse er på samme måde en del af standardudstyret som en grøn LED
som driftsvisning. Virkningsgraden er op til 90%.
Strømforsyningerne har verdensomspændende sikkerhedsgodkendelser til IT-udstyr og generelle anvendelsesformål iht. UL/CSA/EN60950-1 og har CE-mærkningen iht. RoHS- og Lavspændingsdirektivet; deres EMC opfylder EN55022-B og FCC, klasse B, for kabelbaseret og udstrålet emissionsstandard. TDK-Lambda yder tre års garanti på serien CUS250LD.
Yderligere informationer om TDK-Lambda og serien CUS250LD inklusiv datablade
www.tdk-lambda.dk