Ultrakompakt 150W forsyning til jernbaneapplikationer
Powerbox Craftecs egen produktion står bag ENAR150D-strømforsyningen, der er en ultrakompakt, lavprofil 150 watts DC/DC-konverter, som er udviklet til de typiske jernbaneapplikationer.
Selv om mange funktioner inden for jernbanedriften fortsat er baseret på mekaniske principper, så sniger elektronikken sig ind overalt i moderne togvogne og togsæt. Passagererne forventer WiFi, monitorer, informationsdiplays, forsyninger til laptop og smartphones, musikanlæg og lignende bekvemmeligheder, ligesom der selvfølgelig skal være nødlys med batteri-backup, elektroniske låse med optaget-skilte til toiletterne samt en mængde andre praktiske funktioner.Når det så begynder at knibe med pladsen i togvognene, så er kompakte formfaktorer til de DC/DC-forsyninger, der skal omforme 110VDC-72VDC – 48VDC eller 24VDC-niveauerne til single- endede eller balancerede 24- eller 48-volt forsyninger til elektronikken, afgørende. Det har udviklingsingneiørerne i Powerbox Craftecs jernbanedivision taget hensyn til ved udviklingen af ENAR150D-strømforsyningen, der opfylder en række af de ovennævnte krav.
Strømforsyningen er udviklet med et minimum af komponenter, hvilket både giver en meget god forudsigelse af levetiden og MTBF for forsyningen samt en effektivitet på typiske 93 procent, hvilket er et meget flot tal for denne slags applikationer. Samtidigt er konstruktionen yderst robust og formfaktoren i sit Euro-kassetteformat på 18,5mm (4TE) i dybden, 111mm (3U) i højden og 162mm i bredden giver en kompakt forsyning med en meget beskeden indbygningsprofil.
Både form, funktion og input-spændingerne på enten 110- eller 24VDC opfylder EN50155-, EN45545- og EN61373-standarderne for jernbaneformål. Output på første produkt i ENAR150 er to isolerede 24VDC output på hver i sær 3,2A (150 watt). Spændingerne kan kobles i parallel til en single-ended 24VDC-forsyning, to separate 24VDC-forsyninger, +/-24VDC eller 48VDC single-ended.
De 150W er til rådighed op til 55°C, hvorover forsyningen skal derates til 140W. Generelt kan ENAR150D-forsyningen anvendes ved omgivelsestemperaturer mellem -40°C og +70°C. Det er muligt at anvende den nye Powerbox Craftec forsyning enten som stand-alone eller i en rackmontering.
Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00
www.powerboxcraftec.com