ICAPE Denmark A/S
Test banner

Diagramtegning med ny teknologi

Cadence lancerer diagramtegnings- og komponent informationssystem med ny teknologi.

Cadence har lanceret ny teknologi til diagramtegnesystemet Capture, der indgår i OrCAD Capture, Capture CIS og Allegro Design Entry CIS. Der er 40 netlisteformater og mere end 50.000 symboler inkluderet i systemet.

Blandt nyhederne er 'Context-aware Non-Linear Graphic Editing'. Der er tale om en funktion, der forbedrer produktiviteten, når der arbejdes på store diagramsider med mange komponenter. Funktionen auto-zoomer omkring objekter, der er placeret under cursoren i.f.m. editerings-funktioner som f.eks. komponent placering eller tegning af wires. Den nye funktion er tilgængelig i alle nye udgaver af systemerne.

Nyt er endvidere 'ActiveParts Portal', der er et  online komponent katalog, der giver adgang til millioner af parts, hvoraf hovedparten har diagramsymbol og datablad. Der er desuden mulighed for at lave skræddersyede styklister og håndtere varianter. Portalen giver designeren nye valgmuligheder samt komponent informationer som RoHS, indkøbsinformation fra Avnet, Arrow og andre komponent distributører.

Den nye ActiveParts Portal er tilgængelig i alle nye udgaver af OrCAD Capture CIS og Allegro Design Entry CIS, der kommunikerer med ERP/MRP systemer eller eksisterende databaser via standard ODBC interface.
Man kan også opbygge sin egen database med komponentinformationer ud fra eksisterende diagrammer.

Udover ovennævnte funktioner omfatter den seneste release en lang række af nye funktioner og forbedringer – herunder forbedret FPGA Design-in flow.

Starter Kit til OrCAD/Allegro Capture CIS og PCB Editor

Cadence's danske repræsentant, Nordcad tilbyder endvidere et nyt Starter Kit til OrCAD/Allegro Capture CIS og PCB Editor Starter. Kittet gør det nemt og hurtigt at komme i gang med styring af komponenter ved hjælp af Komponent Informations Systemet Capture CIS.

Starter kittet indeholder
- Capture CIS komponent database
- Capture CIS diagramsymboler
- PCB Editor footprints
- Datablade
- Guidelines til opsætning af Capture CIS
- Specifikation af PCB Editor footprint navngivning og design

Komponent databasen indeholder fra start specifikationer af RoHS og højder etc. og kan udbygges med egne komponenter.
 
Der er lavet et sæt film, der viser, hvordan man får lavet opsætningen til Starter Kittet korrekt. Som noget helt nyt kan den downloades i podcast format til iPod eller iPhone.

Flere oplysninger hos Nordcad - http://www.nordcad.dk

2/4 2009