50 millioner til nyt AU-center med fokus på generativ AI De tre professorer Niklas Elmqvist, Marianne Graves Petersen og Peter Dalsgaard står i spidsen for Aarhus Universitets nye tværfaglige forskningscenter 'Thinking With Machines'. Olala

50 millioner til nyt AU-center med fokus på generativ AI

Nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet skal undersøge, hvad der sker med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den.

Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet (AU) undersøge med afsæt i en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.

Det nye forskningscenter, Thinking With Machines: Human Cognition in the Age of GenAI, skal over de næste seks år undersøge, hvordan generativ AI forandrer den måde, mennesker tænker, lærer, skaber og gør videnskabelige opdagelser på.

Centret samler forskere fra datalogi, design og humaniora og ledes i fællesskab af professorerne Niklas Elmqvist og Marianne Graves Petersen fra Institut for Datalogi og professor Peter Dalsgaard fra Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

- Generativ AI giver os ikke bare nye værktøjer – den ændrer den måde, vi tænker, lærer og skaber på. Lige nu har vi en unik mulighed for at undersøge denne forandring, mens vi stadig kan sammenligne, hvordan mennesker tænker og ræsonnerer med og uden AI. Hvis vi skal forstå en så grundlæggende forandring, er vi nødt til at kombinere perspektiver fra humaniora, datalogi og design, siger Peter Dalsgaard.

AI ind i klasseværelset, tegnestuen og laboratoriet

Forskerne vil følge brugen af AI i tre meget forskellige miljøer: uddannelse, kreativt arbejde og videnskabelig forskning.

I danske grundskoler og på ungdomsuddannelser vil de blandt andet undersøge, hvordan AI påvirker læring og kritisk tænkning. I kreative miljøer undersøger de, hvordan teknologien påvirker den kreative proces og beslutningstagning. Og i naturvidenskabelige forskningslaboratorier på Aarhus Universitet vil de se på, hvordan AI påvirker forskernes arbejde med blandt andet hypoteser, mønstre og evidens.

Forskerne vil samtidig udvikle og afprøve nye måder at samarbejde med AI på. Målet er blandt andet at undersøge, hvordan AI kan understøtte menneskelig tænkning, uden at mennesker mister handlekraft og kontrol.

Thinking With Machines er ét af tre nye tværfaglige forskningscentre, der hver modtager 50 millioner kroner i anledning af Carlsbergfondets 150-års jubilæum. Carlsbergfondet modtog 58 ansøgninger til initiativet med ansøgninger for i alt næsten 2,8 milliarder kroner.

24/9 2026
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).
  • X-FAB bygger nye renrums-faciliteter

    X-FAB bygger nye renrums-faciliteter

    branche-og-teknologi ›X-FAB's kommende Fab4Micro i Erfurt i Tyskland skal etablere et nyt fundament for industriskala produktion af højt integrerede mikrosystemer og fotonik-løsninger (in english).
  • Ektos holder 'Open Lab Event' i Hvidovre

    Ektos holder 'Open Lab Event' i Hvidovre

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Den 22. oktober afholder Ektos et arrangement på firmaets testlaboratorium i Hvidovre, hvor der fokuseres på testkrav til certificerede radiomoduler.
  • Ny sensorteknologi afslører forældede krav til kloakkontrol

    Ny sensorteknologi afslører forældede krav til kloakkontrol

    branche-og-teknologi ›Digitale sensorer kan i dag registrere selv meget små trykfald i kloakledninger, men kravene til kontrol og den måde, kontrollen udføres og dokumenteres på i praksis, udnytter ikke de teknologiske muligheder fuldt ud, vurderer Norva24.
  • Infineon åbner ny back-end produktionsenhed i Thailand

    Infineon åbner ny back-end produktionsenhed i Thailand

    branche-og-teknologi ›Med åbningen af ny back-end produktionsenhed i Thailand, styrker Infineon firmaets globale distributionsnetværk (in english).