
32 bit MCU'er med højt ydende analoge funktionsenheder
Microchips nye PIC32A familie af microcontrollere kombinerer høj processeringskraft med en række højt ydende integrerede analoge funktionsenheder.
Med PIC32A MCU familien adresserer Microchip Technology flere forskellige markeders stigende behov for højt ydende beregnings- intensive applikationer. PIC32A MCU'er forbedrer firmaets allerede robuste 32 bit MCU portefølje, idet de er designet til at være kosteffektive, højt ydende løsninger til generelle applikationer på tværs af bil, industri, forbruger, kunstig intelligens/maskinlærings (AI/ML) og medico markederne.
200 MHz 32-bit PIC32A familien er designet så den reducerer behovet for eksterne komponenter drastisk, vha. integrerede højhastigheds analoge funktionsenheder - herunder op til 40 Msps 12 bit ADC'er, højhastigheds 5ns komperatorer og 100 MHz Gain Bandwidth Product (GBWP) operationsforstærkere til intelligente edge-sensorer. Disse funktioner, samt en højt ydende CPU, tillader flere funktioner i en enkelt MCU, så både system- og materialeomkostninger optimeres.
Herudover er der integrerede hardware sikkerhedsfunktioner såsom Error Code Correction (ECC) i Flash og RAM, Memory Built-In Self-Test (MBIST), I/O integritets monitor, klok-monitorering, immutable secure boot og Flash adgangsstyrings funktioner, der er designet til at tilbyde sikker eksekvering af softwarekode i en indlejret kontrolsystemsapplikation.
En 64 bit Floating Point Unit (FPU) i PIC32A MCU'en håndterer effektivt dataintensive matematikbehandlings applikationer og gør det let for brugeren at adoptere modelbaserede designs. MCU'er hjælper udviklere med accelereret eksekvering i beregningsintensive applikationer, der kræver avanceret ydelse i sensor interfacing og databehandling.
PIC32A MCU'erne understøttes af MPLAB XC32 Compiler, MPLAB Harmony embedded softwareudviklings framework samt dsPIC33A Curiosity Platform Development Board (EV74H48A) og PIC32AK1216GC41064 General-Purpose DIM (EV25Z08A). For at understøtte funktionsudvidelser leverer Curiosity Development Board mikroBUS og Xplained Pro interfaces til forbindelse til Built-in Self-Test Xplained Pro (BIST XPRO) udvidelseskits, sensorer og forskellige Click boards.
En komplet liste af udviklingsværktøjer kan findes på PIC32A MCU hjemmesiden.