SATA eSSD´er er beskyttede mod strøm- og datatab

SATA eSSD´er er beskyttede mod strøm- og datatab

Toshiba nye SATA eSSD´er kan øge hastigheden på datalagringsserveres opstart og caching.

Toshiba Electronics Europe (TEE) har udvidet sit udvalg af SSD´er i Enterprise-klassen ved at lancere en ny serie eSSD´er, som er designet til anvendelse i datalagringssystemer med tiered-storage-arkitektur. Den nye HK3R-serie kan leveres med kapaciteter på 120 GB[1] (THNSNJ120PCS3), 240 GB (THNSNJ240PCS3) og 480 GB (THNSNJ480PCS3) til brug i læseintensive anvendelser som f.eks. hurtige opstartsdrev og til cache- og fejllogning.

Drevene har en SATA 3.0 grænseflade med en dataoverføringshastighed på 6 Gbit/sek. og leveres i 2,5" (6,4 cm) format. Takket være anvendelse af den avancerede 19 nm MLC NAND-teknologi, opnår HK3R-serien sekventielle læsehastigheder på 500 MiB/sek. og vilkårlige læsehastigheder på 75.000 IOPS:

Drevene på 240 GB og 480 GB opnår sekventielle skrivehastigheder på 400 MiB/sek. og vilkårlige skrivehastigheder på op til 12.000 IOPS, mens drevet på 120 GB opnår sekventielle læsehastigher på 280 MiB/sek. og vilkårlige skrivehastigehder på 10.000 IOPS. Drevene er designet til at kunne klare en fuld drevskrivning pr. dag (DWPD) med 100 % vilkårlig dataarbejdsbyrde i 5 år.

Alle eSSD´er i HK3R-serien har fuld beskyttelse mod strømtab og end-to-end databeskyttelse. Drevene er også udstyret med Toshibas robuste og højeffektive Quadruple Swing-By Code (QSBC) teknologi for forbedret fejlrettelse og øget driftssikkerhed.
11/12 2013