Embedded People har fået en flyvende start

Konsulent- og projektudviklingshuset Embedded People nåede en omsætning på 14 mio. kr. i firmaets første leveår.

Embedded People er kommet fantastisk godt ud af firmaets første år med en omsætning på 14 mio. kr. og et bruttooverskud før skat på godt 3 mio. kr., som bliver hensætter til investeringer i videreudvikling af kompetencer i 2012/13. Den positive udvikling fortsætter, idet første kvartals regnskab viser en fortsat stærk konsolidering på det danske marked.

- Vi er meget tilfredse med resultatet. Det er en indikation af, at Embedded People skaber nytteværdi for kunderne, når det lykkes os at indgå samarbejde med mange virksomheder på nationalt plan. Samtidig har vi høstet og høster fortsat stor annerkendelse for det, vi leverer til vores kunder. Uden vores stab af egne udviklingsingeniører og vores stærke netværk af partnere, der indgår som underleverandører, havde vi ikke nået det resultat, forklarer managing partner og CEO Lars Blauenfeldt.

Embedded People, har som konsulent – og projekt hus gennem de sidste to år leveret udviklings- og ledelses generalister og specialister til apparat fremstillingsindustrien. Kunderne omfatter såvel store som små danske internationale elektronik fremstillingsvirksomheder med base i Danmark.

- Vi har gjort det som det etablerede marked ikke kunne, da krisen ramte os. At tilpasse vores egne omkostninger, så de services vi leverer til vores kunder matcher i både priser og kompetencer, siger Lars Blauenfeldt.

- Vi har ingen varer på hylderne, som vi partout skal have afsat for ikke at lande i økonomisk uføre. Vi har ikke folk siddende på udskiftningsbænken. Vi leverer det kunderne har behov for til enhver tid. Det kan vi gøre ved hjælp af vores store netværk af samarbejdspartnere nationalt og internationalt.

- Vi har nået de mål vi satte, da vi startede for to år siden. Vi har nu sat nye mål op for de kommende to år. Vi er lige på trapperne med nyt i branchen, vi er ved at udvikle en række service ordninger som uden tvivl vi have interesse for hovedparten af kunder og potentielle kunder, fremhæver Lars Blauenfeldt.

6/6 2012