Temadag om integration af cirkularitet og bæredygtighed i elektronikprodukter

Tirsdag d. 22. november inviterer FORCE Technology til temadag, der fokuserer på, hvordan cirkularitet og bæredygtighed kan integreres i elektronik i alle faser af dets livscyklus, fra design til brug og til re- og upcycling.

Igen i år bliver der mulighed for at høre de nyeste resultater og få inspiration til, hvordan cirkularitet og bæredygtighed integreres i elektronik i alle faser af dets livscyklus fra design til brug og til re- og upcycling.

FORCE Technology i Hørsholm afholder tirsdag d. 22. november, Kl. 9:00 – 16:00 således temadagen 'Længe leve produkter og materialer – elektronik fokus'. 

Temadagen vil beskæftige sig med følgende hovedområder:

- Metoder og værktøjer til bæredygtigt design af produkter med lang levetid
- Teknologier og metoder til tilstandsvurdering og levetidsforlængelse af produkter
- Testplatform og partnerskaber omkring re- og upcycling
- Dokumentation af bæredygtighed

Yderlige oplysninger og tilmelding her. Tilmeldingsfrist den 17. november, 2022

27/10 2022