Alexandra Instituttet har i 25 år banet vejen for vigtig digitalisering
Alexandra Instituttet kunne den 27. august markere sit 25 års jubilæum, og strategien om at skabe en forretning med afsæt i udbredelsen af anvendt it-forskning er i høj grad lykkedes.
Da Alexandra Instituttet rundede et kvart århundrede den 27. august, var det et klart bevis på, at missionen med at skabe forretning med anvendt it-forskning er lykkedes. Udover at stå bag forskning, der har ført til flere digitale løsninger og spin out virksomheder, så har Alexandra Instituttet frem for alt ageret teknologisk sparringspartner for et utal af virksomheder og hjulpet dem med at styrke deres konkurrenceevne.
Fortællingen starter i 1999, hvor en række aarhusianske virksomheder sammen med Aarhus Universitet og det daværende Aarhus Amt skaber rammerne for Alexandra Instituttet med det mål at styrke samarbejdet mellem forskning og forretning.
Det mest synlige bevis for successen er der mange spin out-virksomheder, som er startet på baggrund af forskning, men i dag lever som succesrige virksomheder. Det gælder eksempelvis it-virksomhederne Partisia og Sepior, som begge er pionerer inden for kommerciel brug af kryptografi og it-sikkerhedsløsninger, samt Cetrea der leverer it-løsninger til sundhedsvæsenet.
Fælles for virksomhederne er, at de er udsprunget af forsknings- og innovationsprojekter, som Alexandra Instituttet har været involveret i.
- Salget af den aarhusianske it-startup Sepior understreger, at den danske model med samarbejde mellem forskning og erhvervsliv virker. Vi formår i den grad at få tung viden genereret til start-ups, der skaber arbejdspladser og giver værdi for samfundet,” fortæller Alexandra Instituttets CEO, Niels Husted Kjær, der i 2019 overtog direktørposten efter stifter og professor Ole Lehrmann Madsen.
Nøgleordet for Alexandra Instituttets løsninger og rådgivning har altid været at være på forkant med de digitale muligheder. Det er typisk foregået i tværfaglige teams og med brug af forskningsbaserede metoder, og hvor man har inddraget brugerne. Netop den opskrift har resulteret i flere nyskabende digitale løsninger.
En af løsningerne er PlanA, som er et digitalt værktøj, der bruges til at strukturere opgaver i eksempelvis hjemmeplejen. Løsningen bliver dagligt brugt af flere kommuner i forbindelse med planlægning af kørsel for hjemmeplejen.
Et andet eksempel er det interaktive gulv, WizeFloor, som er udviklet over de seneste 20 år i et frugtbart samarbejde mellem forskere, lærere, pædagoger, børn og Alexandra Instituttet. Produktet har fulgt med tiden og bliver i dag solgt til skoler, hospitaler, biblioteker og børnehaver verden over og har vundet flere designpriser.
- Partnerskaber er vigtige for os. Her kan vi hjælpe virksomhederne med de udfordringer, som de har svært ved at løfte selv. Aktuelt arbejder vi tæt sammen med bl.a. Trifork og Systematic med digitale løsninger inden for sundhedsområdet. Vi er også leverandør til NETS og har netop vundet et stort udbud fra Erhvervsstyrelsen. Fælles for dem er, at de har stærkt brug for specialiseret it-eksperthjælp, forklarer Niels Husted Kjær.
Tæt kontakt med forskningsmiljøer
I dag beskæftiger Alexandra Instituttet cirka 100 medarbejdere i et tværfagligt miljø, der er fordelt på to lokaliteter i IT-Byen Katrinebjerg i Aarhus og på ITU i København. Det er netop nærheden til it-forskningsmiljøerne, der skaber stor værdi for dansk erhvervsliv, som Alexandra Instituttet er sat i verden for at bringe foran digitalt, forklarer Niels Husted Kjær.
- Mange af vores medarbejdere har en fortid på universitetet. Hos os får de mulighed for at anvende deres akademiske baggrund i højaktuelle problemstillinger hos virksomheder og bidrager samtidigt til at løfte større samfundsdagsordner. På den måde sikrer vi både store og små virksomheder adgang til den nyeste it-viden. Det er evnen til at bringe forskning i anvendelse i fremtidssikre digitale løsninger, der er vores varemærke, forklarer han.
I dag er fokus især på at udvikle løsninger inden for cybersikkerhed, kunstig intelligens, sundheds-it samt teknologier som augmented reality og visual computing. Augmented reality kan fx anvendes til instruktion og oplæring hos produktionsvirksomheder direkte i produktionen.
Senest har Alexandra Instituttet i samarbejde med IBM og Dansk Erhverv stiftet Dansk Sprogmodel Konsortium med det formål at udvikle danske sprogmodeller, så den kunstige intelligens kan forstå dansk skrift- og talesprog, herunder mange af de facetter og dialekter, som det danske sprog består af. Det er især relevant for mange offentlige institutioner og virksomheder, som ikke kan bruge amerikansk-udviklede teknologier pga. de sikkerhedsmæssige risici eller i forbindelse med personfølsomme data.
- Udviklingen af danske sprogmodeller er netop den slags projekter, som vi som GTS-institut er sat i verden for at kunne løfte. Det er anvendt forskning, som gavner både virksomheder og resten af samfundet, og som ikke er helt trivielt at kaste sig ud i, understreger Niels Husted Kjær.
Det er både det uudnyttede potentiale inden for nye teknologier som kunstig intelligens og manglen på it-kompetencer i erhvervslivet, der gør, at Alexandra Instituttet har vist sit værd gennem alle årene, forklarer Niels Husted Kjær.
- Vi har gennem 25 år opbygget et sikkert fundament, der kan få it-forskning, forretning og brugerinddragelse til at gå op i en højere enhed. Vores forsknings- og innovationsprojekter sikrer, at vi har mulighed for at tage en risiko, som udvikling af ny teknologi ofte medfører. Den viden bringer vi i spil hos danske virksomheder og i vores samfund, siger han.
